Philips Fidelio S1

Barske hovedtelefoner i luksusindpakning

Fidelio-serien fra Philips er udvidet med en ny in-ear model, men hvis du vil være diskret og ikke skille dig ud fra mængden, så er S1 ikke noget for dig.

Philips Fidelio S1

Hvis du vil have hovedtelefoner med attitude, er det her en rigtig godbid. Sort aluminium med røde detaljer og flad ledning, som er sort på den ene side og rød på den anden. Kvaliteten er der heller ikke noget i vejen med: S1 føles gennemarbejdede og gennemtænkte fra start til slut. Ledningen sidder godt forankret både i det vinklede 3,5 mm stik og i selve hovedtelefonerne. Mikrofon/kontrol består bare af én knap, ligesom på urBeats, og hvorfor gøre det mere besværligt, end det er?

Der medfølger tre ekstra sæt ørepropper, hvoraf et par er af skumvarianten, som borger for mindre ondt i ørerne og bedre lydisolering. Et lidt hårdt etui til opbevaring, som minder om en puck, medfølger også.

Philips lover en balanceret lyd med dyb bas, transparent mellemregister og raffineret diskant. Lad os se, hvordan det står til med den del …

Lyden
S1 har – ikke helt uventet, da det er en halvåben konstruktion – det luftigste lydbillede blandt deltagerne, og både instrumenter og stemmer får meget plads, samtidig med at de er under kontrol. Dog er bassen noget kedeligere end med f.eks. Nocs-sættet, hvilket også hænger sammen med konstruktionen.

“La Primavera” har godt med drive, godkendt bas og detaljerigt mellemregister. Anslag på guitarerne i “Laugh ’N’ a ½” og “Everything” fremstår klart, og Michael Bublés stemme får de små hår til at rejse sig. Jeg kører hele mit repertoire igennem for at se, om jeg kan finde nogen direkte svagheder, men finder faktisk ikke noget at klage over.

Konklusion
Hvis du vil have et par lækre hovedtelefoner med attitude, som er ivrige efter at levere musik i alle genrer med spilleglæde og nysgerrighed, så tror jeg ikke, Philips Fidelio S1 vil skuffe dig. Lidt dybere bas havde ikke været af vejen, og prisen er en af de højeste i testen, men på den anden side er kvaliteten så tilpas god, at de formentlig (forhåbentlig) kommer til at overleve en hel del.

Jeg kigger på Fidelio S1 og synes, jeg kan høre dem hviske: “Vi er små, barske hovedtelefoner. Barske hovedtelefoner i et pænt etui. Vi er et lille stykke dynamit forklædt som en sukkerknald …”

Læs videre
Exit mobile version