ATH-CKS55i har et specielt udseende med deres vinklede konstruktion, og de skiller sig mest ud, hvis du vælger den sorte variant med røde detaljer og rød ledning. Den kedelige plastindpakning uden nogen som helst finesser indeholder tre ekstra ørepropper i silikone i forskellige størrelser samt en lille opbevaringspose i budgetmateriale med træksnor. Med tanke på prissedlen havde jeg forventet både et par ørepropper i skum for mere bekvem pasform – og dermed bedre lydgengivelse – og et hårdt etui til opbevaring.
Sammenlignet med de andre modeller i testen på samme prisniveau er disse hovedtelefoner plasticagtige, og desuden har Audio Technica valgt rund ledning, som ikke føles videre holdbar, specielt ikke da den er fastgjort i selve hovedtelefonerne. Det må betyde, at man har lagt alle pengene i lyden!
Lyden
ATH-CKS55i byder på et detaljerigt mellemregister med klare stemmer og naturlig gengivelse af instrumenter. “Everything” får hårene til at rejse sig, men jeg savner de allerdybeste og varmeste toner, som man får fra f.eks. JBL’s model. Kan ikke lade være med udfordre med lidt Gotthard (“Hush”), og responsen er absolut godkendt. Dynamikken i lyden håndteres strålende, selv om jeg må trykke propperne godt ind i ørerne for at komme i nærheden af den basgengivelse, jeg ønsker.
Konklusion
Desværre føles ATH-CKS55i lidt for plasticagtige i forhold til prisen, og selv om lydoplevelsen er rigtig god, findes der alternativer, som kombinerer god lyd og mere kvalitetsfølelse. Lydbilledet er luftigt med detaljerigt mellemregister, og der er tryk og vilje i bassen, men det havde ikke skadet, hvis den havde været lidt tungere og dybere i de sange, hvor der faktisk er god bas. Karakteren trækkes ned af en for høj pris i forhold til materialevalg og tilbehør. I dag er god lyd bare ikke nok til at havne på sejrsskamlen.
