Vain Sound er et ungt svensk familieforetagende, som modigt nok satser på at slå igennem på det allerede overfyldte hovedtelefonmarked. De opfylder deres løfte om at levere design med funktion. No2 er virkelig flotte høretelefoner, og kvalitetsfølelsen i de metalliske hørepropper er fremragende.
Den lækre stofbetrukne ledning er trækaflastet og bliver automatisk også kludderfri. Æsken ligner et lille smykkeskrin og rummer også de tre ekstra par silikonepropper i forskellige størrelser.
En usædvanlig detalje ved hørepropperne er, at de er magnetiske. Hvis man vil tage dem af et stykke tid, kan man føje dem sammen og have dem hængende om halsen. Vældig smart.
Kontrol/mikrofon på den venstre ledningen hænger på højde med hagen. Det er perfekt til, at mikrofonen kan opfange din stemme. Den har én knap til at besvare opkald og starte eller pause musikken, og virker med alle mærker. Desværre har den ingen volumenkontrol, hvilket er lidt underligt på høretelefoner, der ellers er så gennemtænkte.
Endnu mere skuffende er det, at løftet om superb lyd ikke holder. Man får ganske vist fyldig bas, der er til at tage og føle på uden at blive mudret. Hvilket i sig selv kan være tiltalende for mange. Men ellers lyder de faktisk bare skarpt og kantet. De kan klare, at man skruer godt op for lyden, men det gør kun problemet tydeligere.
Det spiller ikke nogen rolle, om man foretrækker rock eller jazz; når man lytter opmærksomt til musikken og ved, hvordan den skal lyde, så virker det simpelthen ikke rigtigt.
Konklusion
Vi ville virkelig gerne kunne lide disse høretelefoner fra det lille svenske familieforetagende. Om ikke andet, så fordi de tør udfordre de store. Designet er virkelig vellykket, høretelefonerne ser rigtig godt ud og føles som et kvalitetsprodukt. Desuden har de et lækkert etui og et smart magnetfæste, som holder hørepropperne sammen.
Men det hjælper ikke, når lyden ikke når op samme niveau som de øvrige i prisklassen. Vain Sound No2 lyder simpelthen for usofistikeret i sammenligning.