Parrot Zik 2.0

Stilfulde og sofistikerede

Zik er stadig lige hightech, men sidder lettere på hovedet og er blevet nemmere at bruge.

Parrot 990

Ligesom forgængeren står Zik 2.0 ud fra mængden med deres særegne udseende, og de både føles og ser luksuriøse ud. Det indbyggede batteri oplades med USB-ledning, men tager tid at oplade og holder ikke så længe som konkurrenterne, især ikke hvis man kører trådløst. Men man kan lytte videre uden batteri.

Den karakteristiske form gør, at de ikke kan foldes sammen, og i den simple stofpose fylder de derfor i bagagen. Der medfølger slet ingen adaptere.

Komforten er blevet bedre, men de føles lidt klodsede ved længere tids lytning. Til gengæld kan de styres på mange måder. Den ene ørekop er berøringsfølsom, og man kan skrue op og ned, skifte sang og besvare opkald med en finger. Hvis man kobler dem til telefonen via Bluetooth, kan man også styre det hele med en app. Her kan man kontrollere mængden af støjreduktion, equalizeren og rumeffekter. EQ’ens forudindstillinger gør det lettere at få at dem til at lyde godt end forgængeren.

Støjreduktionen er ligesom tidligere rigtig god og kan mindske støjen endnu mere. Problemet er, at når man aktiverer den, så reduceres volumen betydeligt, og lyden ændrer karakter. Meget af det kan omgås med en forudindstilling i app’en, men det kræver knaptryk på mobilen. Det er en skam, for Zik 2.0 kan lyde rigtig godt, når alting stemmer. Hvis man skal lytte til den samme type musik i længere tid, er det dog et mindre problem.

Konklusion
Parrot Zik 2.0 er de mest spændende designede hovedtelefoner i testen og har flest spektakulære features. Det er praktisk, at man kan bruge dem trådløst, men batterilevetiden er ikke den bedste. De er ganske vist blevet lettere, men føles stadig lidt uformelige på hovedet. App’en er blevet nemmere at bruge og har mange praktiske funktioner.

Støjreduktionen er rigtig god, men både den og indstillingerne i app’en kan få Zik 2.0 til at lyde mindre godt, end de har potentiale til.

Læs videre
Exit mobile version