Koss QZPro

Billige og bekvemme

Koss QZPro er de billigste i denne test, hvilket i hvert fald ikke mærkes på den skønne pasform.

Koss

Høretelefonerne fra Koss er kraftigt udført i sort og sølv. On/off-knappen sidder på højre side, og det er også her, batterierne (to i dette tilfælde) skal sidde, men at finde ud af, hvordan man åbner til batterierne, er ikke helt let. Der medfølger faktisk en speciel brugsanvisning, hvor løsningen på batteriproblemet findes, og her fremgår det også, hvordan du skal folde høretelefonerne, noget som jeg heller ikke fandt helt indlysende. Sammen med Koss-høretelefonerne får du ingen beskyttende taske, heller ingen forlængerledning eller batterier, men der medfølger en adapter til fly og en praktisk volumenkontrol på den kraftige, men korte ledning.

Selve høretelefonerne ser betydelig tungere ud, end de er, og sidder skønt over ørerne. Undersiden af hovedbøjlen er fuldt foret med et blødt materiale, som føles behageligt mod hovedet. Da jeg først prøvede høretelefonerne i et almindeligt kontormiljø, oplevede jeg ikke den store forskel med støjreduktionen tændt og slukket, men her drejer det sig om ikke at lade sig snyde. I et typisk “buldre/støj”-miljø gør den jobbet. Men ud over at lyden bliver meget mere åben og dynamisk, så snart jeg slår støjreduktionen til, bliver den også højere. Selv om reducering af udefrakommende støj er godt, formoder jeg, at denne stigning i volumen ikke alene beror på det. Hvis du bare tænker dig om, når du slår støjreduktionen til og fra, så lyden ikke bliver for høj, er det naturligvis ikke noget større problem.

Konklusion
Jeg kunne godt have ønsket mig både en forlængerledning og en bæretaske. Men hvis du er opmærksom på, at volumen øges, når du aktiverer støjreduktionen, vil Koss QZPro ganske givet glæde både dine ører og din tegnebog.

Læs videre
Exit mobile version