Selve kontakten til støjreduktionen sidder på ledningen, som er udstyret med en clips til at holde tingene på plads. Ud over batteriet indeholder kassen også en forlængerledning og en taske med lynlås, hvilket er langt mere praktisk end de tasker, der skal snøres, som mange andre producenter anvender. Jo færre ting der kan vikles ind i hinanden, jo bedre. En adapter til brug på fly er der naturligvis også.

Selve hovedbøjlen er temmelig kedelig og ikke så fleksibel, som man kunne ønske, når man er på farten. Hovedet har jo en tendens til at falde til den ene side, når man sidder og småslumrer i toget eller flyet. Jeg kunne godt have ønsket mig et noget blødere materiale tættest på hoved for øget komfort.

Uden støjreduktion opleves lyden dæmpet og komprimeret. Jeg plejer ofte at klage over diskant, som kræver for meget opmærksomhed, men her savner jeg bredde i lydbilledet, som ikke føles så detaljeret. Men når jeg tænder for støjreduktionen, åbnes lydbilledet, og detaljer i stemmer og instrumenter kommer mere til deres ret. Her kommer selv diskanten frem, hvilket gør, at jeg gerne sænker volumen et par trin. På pakken opgiver Audio-Technica 85 procent støjreduktion, og at afgøre, om det er sandt eller falsk, er ikke let. Men jeg kan sige, at selv om bussens accelerationer kunne mærkes i kroppen, slap lyden ikke igennem og forstyrrede Takidas Robert Pettersons stemme.

Konklusion
Det her er et par små og pæne rejsehøretelefoner, som har en helt acceptabel støjreduktion. Uden støjreduktion er lyden ingen sensation, men tændt bliver lyden betydelig forbedret.