OCX 685i Sports føles pålideligt konstrueret, og ledningen har trækaflastning, så den kan tåle at blive hevet i. Den er dog ret gummiagtig, hvilket øger risikoen for, at den filtrer. På ledningen sidder der også en Apple-kompatibel kontrol/mikrofon til telefonsamtaler. Tilbehøret består af en simpel stofpose, en ledningsklemme, to ekstra par silikonepuder i forskellige størrelser og – rart nok – et værktøj til at rengøre dem med. Hovedtelefonerne fås i sort og blå eller helt hvid.
Bøjlen bag øret er blød, så de er meget behagelige og kan næsten ikke mærkes. Men på den anden side hjælper den heller ikke med at holde ørestykket på plads. Hvis man ikke har fundet en perfekt størrelse, så de sidder godt fast, risikerer man, at de ryger ud halvvejs gennem træningen.
Lyden er dynamisk og balanceret, hvilket betyder, at de også fungerer godt uden for fitnesscenteret. Men bassen er stadig dyb og kontrolleret, så træningen får et ekstra løft.
Konklusion
Den bløde bøjle er ganske vist bekvem, men giver ikke tilstrækkelig støtte. Det er derfor en vis risiko for, at propperne falder ud under træningen, hvis man ikke kan finde nogen, der passer perfekt. Men det er vældig praktisk med kontrol/mikrofonen på ledningen og et værktøj til at rengøre ørepropperne med.
Sennheiser OCX 685i Sports føles pålidelige og kan tåle både vand og hårdhændet behandling. Der er bas nok til, at det er sjovt at træne med dem. Usædvanligt nok egner lyden sig også til mere afslappet lytning.
