I denne opdaterede version af Razers mobile spilhørepropper har producenten lyttet til brugerne, og ledningen er erstattet af en mere holdbar flad variant, der ikke filtrer så let.
Som man kunne forvente, ser de seje og maskuline ud med fræset metal og kraftige farver. I det hele taget giver de et indtryk af kvalitet, selv om den lille kontrol/mikrofon virker væsentlig mere skrøbelig end resten. Der medfølger en fin transportæske, silikonedutter i fire størrelser samt en adapter, så de også kan sluttes til computeren.
Takket være de forskelligt udformede dutter er det ikke noget større problem at finde et par, der føles godt i ørerne. Men uanset hvilke nogle vi valgte, lækkede de lyd både ud og ind. Selv om propperne er relativt tunge på grund af det meget metal, sidder de dog relativt godt på plads.
Betjeningen skulle fungere med både iOS og Android, men med det forbehold, at det kun er til iOS, at alle funktioner er tilgængelige. Og ganske rigtigt kan man f.eks. ikke gå til forrige nummer. Derimod er mikrofonen rigtig god til samtaler.
Til mobile spil er Hammerhead Pro V2 glimrende, men ved computeren kan de ikke erstatte et par dedikerede gaming-hovedtelefoner med ørekopper. Derimod fungerer de fremragende med computeren som headset til f.eks. Skype. Men de kan selvfølgelig også bruges til musik.
I den henseende er de fleksible, men kan ikke rigtig konkurrere med dedikerede musikhovedtelefoner. Man får ganske vist heftig bas, der gør, at de lyder fedt med elektronisk musik, men de er ikke tilstrækkelig raffinerede til mange genrer. De kan kort sagt lyde lidt råt.
Hvis man ikke kun vil have optimal lyd, når man sidder derhjemme og spiller, men også når man er på farten, kan Hammerhead være fristende. De byder på livlig lyd med fyldig bas og har en rigtig god mikrofon til mobilsamtaler. Rart nok får man også en adapter med, så de kan sættes i computeren.
Her kan de dog ikke erstatte et par rigtige gaming-hovedtelefoner. Men de kan være gode som backup eller til f.eks. Skype. Som musikhøretelefoner når de ikke helt i mål, selv om de byder på medrivende lyd.
Også i denne test:
Onkyo E700M
Mest for basfans
Smarte kvalitetshørepropper med gode drivere, men uventet fokus på tung basgengivelse.
Jays a-Jays Five
Enkle og robuste
Flotte hørepropper med kraftig ledning, men lyden er ikke for feinschmeckere.
Sennheiser CX 5.00
Stilfulde og medrivende
Lækre hørepropper med en behagelig lyd, der vil passe glimrende for langt de fleste.
Panasonic RP-HJX21M
Store og kraftfulde
ndios, dynamisk spillestil, men mislykket pasform og unaturlig lyd.
AKG N20
Veludstyrede og beherskede
Behagelige hørepropper med afbalanceret lyd og usædvanlig meget praktisk tilbehør.
Bowers & Wilkins C5 Series 2
Dynamik og vovemod
C5 ser spændende ud og lyder rigtig godt, men ikke alle vil opleve dem som komfortable.
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer