Bowers & Wilkins C5 Series 2

Dynamik og vovemod

C5 ser spændende ud og lyder rigtig godt, men ikke alle vil opleve dem som komfortable.

BW C5 S2

(Foto: Producent)

Af et respekteret hi-fi-mærke at være har Bowers & Wilkins bestemt ikke været forsigtige med designet. Den dristigt afhuggede form får dem til at skille sig ud fra mængden. De virker også som et solidt kvalitetsprodukt bortset fra deres kontrol/mikrofon, der er af plast.

Ledningen er også af et gummilignende materiale, der risikerer at lave kludder i lommen. Til gengæld får man et pænt og praktisk rejse-etui med til at beskytte dem. Og fire størrelser silikonedutter, så de kan passe til forskellige ører.

Da propperne er relativt lange, har B&W forsynet dem med en justérbar bøjle, som sidder i selve øret. Ideen er, at man skal stramme den, sætte propperne i og så løsne bøjlen, til de sidder godt. Men vi fandt dem ubehageligt i længden – i modsætning til sportshørepropper, der som regel har en vinge af blød silikone eller en bøjle rundt om øret.

Betjeningen sidder noget langt nede, men ikke alt for langt. Det kan dog være lidt svært at finde ud af, hvor man skal trykke med fingeren. Men frem for alt fungerer den kun fuldt ud med iOS-enheder.

Noget overraskende er C5 ikke så neutrale, som man kunne have troet. De har en kraftig bas, der går ret dybt, hvilket gør elektroniske musik meget medrivende. Det betyder ikke, at den er overdrevet på nogen måde, men audiofile vil måske rynke på næsen.

Lyden er klar med en imponerende dynamik, der får det meste til at lyde godt. Live-musik lyder fremragende, også akustisk musik, ja selv klassisk. Her kan bassen dog gøre lidt for meget opmærksom på sig selv.

Vi havde høje forventninger til lyden fra C5 Series 2, og vi blev ikke skuffet. Man får en klar diskant, rig mellemtone og god dynamik. Bassen er dog uventet kraftig, hvilket kan være en fordel til nogle genrer, men en ulempe, hvis man vil have neutral lyd.

Hørepropperne ser spændende ud og virker tillidsvækkende bygget. Problemet er den usædvanlige bøjle, der skal holde dem på plads i øret. Den er ikke alene lidt bøvlet at håndtere, men kan også føles ubekvem ved længere tids lytning.

Læs videre
Exit mobile version