6 trådløse hovedtelefoner

Seriøs trådløs lyd

Hovedtelefoner til dig, der tager lydkvalitet alvorligt, men ikke har lyst til at blive totalt ruineret.

h.ear on 2 Wireless NC B WM 50126

(Foto: Producent)

Med stadig flere mobiltelefoner uden hovedtelefonstik er markedet for trådløse hovedtelefoner eksploderet. Selv om mange bruger hørepropper, er der også mange, der foretrækker gedigne hørebøffer, selv når de er på farten. Det er mere behageligt i længden, og man får en mere åben og ofte mere afbalanceret lyd. Kort og godt et bedre valg for dem, der prioriterer lydkvalitet over komfort.

Vi har tidligere testet trådløse hovedtelefoner til omkring en tusse. De giver okay lyd sammenlignet med de deciderede budgetmodeller. Denne gang har vi skruet forventningerne op og sat prisloftet til det dobbelte. Så får man bedre byggekvalitet, mere behagelige ørekopper, flere funktioner og frem for alt bedre lyd. Det synes vi er en god middelvej for dem, der ikke vil bekoste et par svinedyre rigtige hi-fi-hovedtelefoner.

Finesser og funktioner

I denne prisklasse begynder der at dukke funktioner op, som man ikke finder på de billigere hovedtelefoner. De understøtter ofte standarder, der giver bedre lydkvalitet end almindelig Bluetooth. Der er tit funktioner som basforstærkning eller equalizer og gerne en god mobil-app, så man kan trimme lyden selv. Disse apps gør også, at man kan opgradere softwaren i hovedtelefonerne, så de får nye funktioner, f.eks. understøttelse af stemmeassistenter.

Men frem for alt opdagede vi, at det nu nærmest er svært at købe hovedtelefoner i denne prisklasse uden støjreduktion. Det er ikke kun rart på flyrejser, men også meget praktisk, hvis man arbejder i et støjfyldt miljø. Eller for den sags skyld i toget eller bussen på vej til og fra arbejde.

Støjreduktionen er selvfølgelig ikke lige så god som på topmodellerne, men selv moderat dæmpning er faktisk nok til, at det virker væsentlig bedre.

Testkriterier

Vi har bedt producenterne om trådløse hovedtelefoner i prisklassen 1.200-2.000 kroner. Vi har bedømt, hvor robuste de virkede, og hvor behagelige de var at have på, også ved længere tids brug. Betjeningen er også vigtig, f.eks. om man let kan finde uden at skulle tage hovedtelefonerne af.

De blev forbundet til en smartphone, der understøttede den højest mulige lydoverførselskvalitet. Vi har spillet musik i forskellige genrer med den bedste tilgængelige lydkvalitet. Til sidst er der givet en samlet karakter, hvor lydkvaliteten vejer tungest.

TRÅDLØS ORDLISTE

aptX – En algoritme til at overføre lyd med lavere bit-hastighed, men uden at musikken komprimeres så meget. Bør give bedre lydkvalitet, selv om graden af forbedring kan diskuteres.

aptX HD – Den nyeste version, som skal give “bedre end CD”-kvalitet med højopløst lyd (48 kHz/24 bit LPCM). Ingen af aptX-varianterne bruges af Apple

AAC – En komprimeringsalgoritme, der giver bedre lydkvalitet end MP3 ved samme datamængde. Findes til både Android- og Apple-enheder.

Bluetooth – En standard til bl.a. at overføre lyd trådløst. Bemærk, at en nyere version ikke nødvendigvis betyder bedre lyd, men også kan handle om funktionaliteten.

LDAC – Sonys codec for højere lydkvalitet. En komprimeret lydstrøm, der skulle kunne overføre 96 kHz/24 bit med op til 990 kbit/s.

NFC – Near Field Communication. En metode til overførsel af data over korte afstande. Anvendes i denne sammenhæng til at forbinde mobiltelefon og hovedtelefoner med Bluetooth, uden at man skal lave manuelle indstillinger.

 

Læs også:

6 trådløse hørepropper

5 trådløse træningshørepropper

9 trådløse hørepropper

6 overkommelige hovedtelefoner med støjreduktion

Læs videre
Exit mobile version