Monster NCredible NTune On-Ear

NCredible

Monsters hovedtelefoner lyder rigtig godt og er lige noget for dem, der gerne vil have ekstra tryk på bassen.

Monster Ncredible NTune On Ear

De kan ikke foldes eller klappes sammen, men er stadig kompakte nok til, at de ikke optager så meget plads. Som navnet siger, sidder de også uden på øret, men de sidder godt og er ikke så kræsne, hvad angår placering på ørerne. Kvalitetsindtrykket er gennemgående godt, men jeg kunne godt have tænkt mig, at man kunne styre sin musik på ledningen. Mikrofon/kontrol på den aftagelige ledning er kun til at besvare opkald med.

Men lyden er slet ikke værst. De spiller frisk og har godt med bas. Lige i overkanten til klassisk musik måske, men fint til blues, jazz, rock og hiphop. Bassen er ikke voldsomt påtrængende, og der er godt med opløsning og detaljer i lydbilledet. Vokaler er godt fokuseret, og du får en tydelig, men ikke for grov diskant.

NCredible spiller ikke med samme raffinement som Sennheiser, men til prisen er Monsters hovedtelefoner et godt valg til bærbar brug.

Læs videre
Exit mobile version