Vi har tidligere testet Jabras fremragende trådløse hørepropper Sport Pulse Wireless, så da vi så Elite Sport på IFA-messen i efteråret, bestilte vi dem straks til test. De vinder nok ikke nogen designpriser med deres temmelig teknisk udseende, men på den anden side tiltrækker de heller ikke opmærksomhed.
Proppernes batterilevetid er gennemsnitlig, men etuiet giver kun to ekstra opladninger. Det virker lidt nærigt, når andre etuier af samme størrelse har væsentlig større ekstrabatteri. Regn med at skulle oplade det flere gange om ugen.
Etuiet er relativt lille, men solidt nok til, at man tør have det i jakkelommen til hverdag. Propperne tændes, når man tager dem ud, og slukkes, når man lægger dem tilbage i etuiet. Man skal dog være opmærksom på, hvordan man lægger dem i, så de får kontakt.
Tilslutningen gik smertefrit, og forbindelsen til mobilen er stabil. Knapperne kan styre relativt mange funktioner, men virker logiske. Dog skal man trykke temmelig hårdt på dem, for at det bliver registreret.
Som med mange andre høretelefoner fra Jabra får man ikke alene silikonedutter og skumpuder i tre forskellige størrelser, men også forskellige små “vinger” med. De sættes i det ydre øre, så propperne holdes godt fast, selv når man træner med dem.
Jabras app kan holde styr på din puls under træningen og coache dig som en hjælp til at nå dine mål. Men man kommer ikke uden om, at Elite Sport er ret store, så ved længere tids brug kan de føles ubekvemme.
I betragtning af Jabras erfaring med headsets er det ikke nogen overraskelse, at mikrofonen er usædvanlig god. Ingen problemer med talekvaliteten eller forstyrrende lyde fra omgivelserne.
Musikkvaliteten er der heller ikke meget at udsætte på. Det er dog lidt overraskende, at bassen ikke er så fremtrædende, som den plejer at være i sportshøretelefoner. Men hvis man også skal bruge dem til hverdag, er det rart med mere afbalanceret lyd. De lyder varmt og indsmigrende, hvilket mange godt kan lide. Vokaler kan dog drukne lidt i livlige passager.
Konklusion
Jabra har tidligere imponeret med trådløse hørepropper med ledning imellem, og udfordringen med også at kappe den er de sluppet godt fra. En fiks løsning med en kombination af propper og elastiske vinger i ørerne gør, så Elite Sport sidder godt. Med en pulsmåler i det indre øre kan de også gøre din træning mere effektiv. Desuden lyder de rigtig godt både til samtaler og musik.
Det eneste skår i glæden er, at man nødt til at lade reservebatteriet op ret ofte. Men det er til at leve med, når alt andet fungerer så godt.
Også i denne test:
Samsung Gear IconX
En kort fornøjelse
IconX er proppet med funktioner og lyder godt, men batterilevetiden er for dårlig.
Onkyo W800BT
Klodsede og utilstrækkelige
Risikoen ved at være tidligt ude er, at man hurtigt kan blive overhalet af konkurrenterne.
Earin
Vellydende men besværlige
Earin byder på glimrende lyd med fuldstændig trådløs frihed. Når det hele altså fungerer.
Bragi The Dash
Ufærdige og besværlige
Bragi sigter højt med masser af funktioner, men det er frustrerende lidt, der fungerer ordentligt.
Apple AirPods
Perfekte til Apple-fans
Går foran med god batterilevetid og nem betjening. Hvis man har Apple-gadgets, vel at mærke.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer