data-srcset
TESTJays x-Five Wireless
Jays x-Five Wireless

Skønne hovedtelefoner til pendling

Jays x-Five har præcis det, der er brug for i hovedtelefoner til folk på farten.

Lette og meget behagelige. Kan foldes sammen for nemmere transport. Sobert udseende.
Micro USB-opladning. Ingen mobil-app. Bøvlede knapper.
Bedste priser

Jays er gode til at lave de rigtige hovedtelefoner til forskellige behov og prisklasser. Såsom reference-hørepropperne Q-Jays eller mellempris-hovedtelefonerne u-Jays Wireless. Jays x-Five Wireless ligger i en lavere prisklasse, ligesom de nyligt lancerede a-Seven Wireless.

De her er dog mere kompakte street-hørebøffer, der kan foldes helt sammen og i nødstilfælde stoppes i en jakkelomme. Af indlysende grunde virker de ikke så luksuriøse som u-Jays, da det meste er plast. Kvalitetsfølelsen er dog god, og der er ikke nogen dele af konstruktionen, der virker skrøbelige.

Et sobert design, som man ikke behøver at skamme sig over i bussen. (Foto: Jays)

Både ørepuderne og hovedbøjlen er beklædt med kunstlæder. Det gør, at de føles bløde og behagelige og er lette at holde rene. Ørepuderne er polstret med memory-skum, der former sig efter hovedet. Da hovedtelefonerne er blandt de lettere i testen, glemmer man næsten, at man har dem på.

Kontrollerne er tre små knapper på undersiden af højre ørekop. Det er ikke helt vellykket, da man må føle sig frem med tommelfingeren og håbe, at man rammer den rigtige knap. Lige ved siden af sidder stikket til lydkablet, hvis man vil slutte dem til en lydkilde, der ikke kan sende trådløst.

Led og hængsler gør, at de ikke fylder meget i tasken. (Foto: Jays)

På den anden ørekop sidder USB-stikket til opladning. Desværre er det den gamle Micro USB, og derfor er der ikke hurtigopladning af hovedtelefonerne. Jays har heller ingen app til at indstille hovedtelefonerne eller lydprofilen.

Generelt lyder x-Five Wireless så godt, som man kan forvente i prisklassen. De er ikke neutrale, men har fået mellemtone og diskant skruet op, hvilket kan være godt til at løfte sangstemmer frem af mikset. Hvis man skal være lidt kritisk, så har diskanten dog en tendens til at blive skarp, hvis man presser den. Bassen går dybt nok, og for en gangs skyld er den ikke overdrevet, hvilket nogle måske vil savne i et par street-hørebøffer.

Knapperne på højre ørekop er lidt svære at komme til. (Foto: Jays)

Konklusion

På sin vis krydser Jays X-Five Wireless tjeklisten af for et par street-hørebøffer. De kan foldes sammen og blive så kompakte, at de er nemme at have med. De er lette og godt polstrede, hvilket gør, at de sidder behageligt på hovedet. Batterilevetiden er mere end nok til en hel dag. Og desuden behøver man ikke at skamme sig over udseendet.

annonce

Overraskende nok har de ikke dundrende bas, og vi er nok mange, der faktisk foretrækker, at det i stedet er sangen, der fremhæves.

annonce
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log indfor at læse videre.

Test-abonnement
3 uger for 3 kr
Få fuld adgang på alle enheder.
6 måneder
Kun 44,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 6 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
12 måneder
Kun 40,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 12 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.

Fakta

  • Drivere: 40 mm
  • Tilslutninger: Bluetooth 4.1, kabel
  • Lydformat: SBC
  • Mikrofon: Ja
  • Vægt: 150 g
  • Batteritid: 20 timer
  • Web: jaysheadphones.com

Pris

599 ,-

Bedste priser

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
     data-srcset
    5 trådløse hovedtelefoner De bedste trådløse hovedtelefoner til under en tusse
    Også i denne test:
     data-srcset
    Jays x-Five Wireless
    Jays x-Five har præcis det, der er brug for i hovedtelefoner til folk på farten.
     data-srcset
    Kygo A3/600
    Kygos billigste hovedtelefoner er ikke for feinschmeckere, men passer godt til målgruppen.
     data-srcset
    Skullcandy Hesh 3
    Skullcandy har forbedret Hesh Wireless på næsten alle punkter, men lyden svigter.
     data-srcset
    Sony WH-CH510
    Når nærighed trumfer fornuft
    Vi vil alle sammen gerne have billige hovedtelefoner, men her er der slækket for meget på kravene.
     data-srcset
    Urbanista Detroit
    Urbanista er også gået for langt i deres spareiver, hvilket gør det svært at anbefale dem.

    Alternativer til Jays x-Five Wireless

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    De bedste trådløse til prisen

    Den nye 2020-model af Apples Wireless Powerbeats er perfekt til træning og kræsne ører.

     data-srcset

    Bravo, Sennheiser!

    Sennheiser når helt til tops med deres nyeste udgave af Momentum True Wireless.

     data-srcset

    Hovedtelefoner med luksusfølelse

    Bowers & Wilkins har ikke sjusket med byggekvaliteten på deres nye trådløse topmodel, PX7, der også har støjreduktion.

     data-srcset

    10 på hovedet

    Det behøver ikke at koste en herregård at få ørerne fyldt med kamptummel og eksplosioner. Vi har testet ti gaming-headsets, der er til at betale.