Sennheiser er en af vores klare favoritter inden for helt trådløse hørepropper. Momentum True Wireless brillerede med fornem lyd, god pasform og rigtig premiumfølelse.
Der er ikke mange trådløse hørepropper på markedet, der når op på siden af Momentum True Wireless, når det gælder lydkvalitet. Måske ingen, for hvis jeg udelukkende skulle købe et par hørepropper efter lydkvaliteten på musik, så ville jeg vælge dem uden at blinke.
Der er dog et par ankepunkter. At propperne mangler aktiv støjreduktion, er ikke så vigtigt for mig, selv om både Sony med WF-1000XM3 og Apple med deres AirPods Pro har vist, at det er rart at have.
Forgænger med middelmådigt batteri
Den vigtigste grund til ikke at købe Sennheiser Momentum True Wireless er batterilevetiden. Den er opgivet til fire timer i selve propperne, men jeg synes, de konstant løber tør for batteri, meget oftere end andre hørepropper med samme opgivne varighed. Og de ekstra otte timer i etuiet er en anden ting. Lad etuiet ligge i skuffen i et par dage, og batteriet har tabt sig en del.
Det står i skarp kontrast til f.eks. Beats Powerbeats Pro, hvor etuiet er opgivet til 15 timers batterilevetid og holder meget bedre på det opladede batteri over tid. At propperne i sig selv holder hele ni timer med musik, gør dem til en klar langdistancefavorit for mit vedkommende.
Det er derfor meget velkomment, at Sennheiser nu har øget batterikapaciteten til syv timer i selve propperne og yderligere 21 timer i etuiet. I alt 28 timers spilletid mere end fordobler forgængerens samlede kapacitet.
Mere strømlinede
Forgængeren havde en meget behagelig pasform, men nogle vil nok sige, at de var lidt store og klodsede. True Wireless 2 har en lidt mindre, mere afslebet form. Man kan næsten ikke se det, men kig nærmere efter, og du kan se, at både endestykket og husets omkreds er skrumpet.
Det er lettere at se forskel på True Wireless 1 og 2 ved at tag et kig på etuiet. Stoffet har fået en mørkere grå farve, mens Sennheiser-logoet er hvidt i stedet for sort.
Samtalekvalitet
Trods den reducerede størrelse har Sennheiser altså fået plads til aktiv støjreduktion, hvilket kræver flere mikrofoner end på forgængeren. Det gavner også talekvaliteten, når man befinder sig i støjende omgivelser, f.eks. på en café.
Men mens den nye model nok har bedre samtalekvalitet i krævende omgivelser, er den generelle gengivelse af min stemme i modtagerens telefon mere indelukket med True Wireless 2. Det er stadig klart nok, men overtonerne er mere dæmpet.
Når min kone ringer til mig – vi har begge iPhone – er konsonanterne tydeligere med 1’erne. Selv om de lyder falsk og hårdt komprimeret, er ordene lettere at tyde. Det er ikke noget problem med 2’erne, men de er i hvert fald ikke utvetydig bedre.
Aktiv støjreduktion
Hvad angår selve støjreduktionen, så fungerer den kun i det lavfrekvente register. Det giver mening, eftersom hørepropperne selv dæmper de høje frekvenser. Hvis du stiger på et fly (yeah, right!), vil almindelige hørepropper ikke formå at undertrykke den lavfrekvente kabinestøj.
Derfor er det velkomment, at Sennheiser med True Wireless 2 har inkluderet aktiv dæmpning af de lave frekvenser (under ca. 1250 Hz, er mit indtryk efter test med sinustoner).
Efter en lille simulering med lavfrekvent “brun støj” fra mine højttalere (jeg kan selvfølgelig ikke tage et fly) kan jeg ikke hævde, at støjreduktionen gør en meget stor forskel, men den hjælper lidt.
Momentum True Wireless 2 er ikke helt så effektive som Sony WF-1000XM2 eller Apple AirPods Pro, men de gør et udmærket stykke arbejde.
Tilslutning
Første gang du tilslutter hørepropperne, skal du tage dem ud af etuiet og holde pegefingrene på enden af propperne. Så finder du dem på telefonens (eller PC’ens) liste over Bluetooth-enheder. I Smart Control-app’en kan du vælge, om du vil autobesvare opkald ved at trykke den højre prop ind i øret, om du vil have Transparent Hearing (der lukker omgivelseslyd ind), og meget andet.
I øvrigt bruger jeg denne funktion meget mere end støjreduktionen. Den slås automatisk til, når man accepterer opkald og web-konferencer, og det kan jeg godt lide.
App’en fungerer fint, men EQ-funktionen fatter jeg ikke meget af. Man skal trække fingeren hen over skærmen, til lyden har ændret sig til det ønskede. Men lyden forandres forskelligt for venstre og højre øre, afhængigt af om man trækket til højre eller venstre, og det er i det hele taget meget forvirrende. Heldigvis lyder de godt i neutral tilstand!
Brugervenlighed
Hørepropperne kan betjenes direkte med fingrene, hvis man vil. Der er forskellige funktioner på venstre og højre prop. F.eks. skifter venstre finger frem og tilbage mellem numre samt pauser musikken og besvarer opkald.
Højre finger aktiverer stemmestyring med ét tryk, mens to tryk aktiverer Transparent Hearing og lukker lyd fra omgivelserne ind. Tre tryk aktiverer eller deaktiverer støjreduktionen. Det kan være overvældende til at begynde med, men man vænner sig til det. Og man kan tilpasse betjeningen, som man vil, i app’en.
Lydforsinkelse
Efter at have prøvet True Wireless 2 med spil og film må jeg desværre konstatere, at forsinkelsen på 200-300 ms er for stor til at få god indlevelse. Det er ret irriterende at spille bilspil og høre hvert gearskift og sammenstød forsinket. Dette problem er Sennheiser ikke alene om, men her kunne de lære noget af f.eks. Powerbeats Pro.
Lydkvalitet
Selve lydkvaliteten er identisk med True Wireless 1, så hvis du allerede har forgængeren, er det måske ikke så fristende at skifte til de nye. Hvis du ikke da ikke er solgt på batterilevetiden.
Bassen er fyldig og kontant, hvilket gør det at sjovt at høre både pop og hiphop. Den er dog ikke dominerende, som den har en tendens til på f.eks. RHA TrueConnect og Supra Nero-TX.
Sangstemmer lyder fornemt, og der er masser af luft og god format på kroppen i guitar og klaver. Samtidig er der bedre opløsning end på Powerbeats Pro, og mellemtonegengivelsen er fyldigere og mere naturlig hos Sennheiser.
Detaljer
Kvindevokaler har den nødvendige luft, samtidig med at der er godt greb om resonansen. Susanne Sundfør har f.eks. en krævende stemme. Når det er bedst, er den lige så smuk, som den er kraftfuld, men med dårlige hovedtelefoner og hørepropper skærer den mere i ørerne, end når Freddy Krueger trækker sine knivfingre hen over en kridttavle i Nightmare on Elm Street 6: Freddy’s Dead.
Momentum True Wireless 2 får Susannes stemme frem med både kraft og luft intakt. Dvs. så meget luft, som man kan forvente via Bluetooth. For hverken aptX eller AAC, som disse hørepropper anvender, giver ægte ukomprimeret lydkvalitet.
Det tætteste, man kommer på fuld lydkvalitet, er aptX HD eller – endnu bedre – Sonys LDAC-codec. Ingen af disse findes i Momentum True Wireless 2, her må man ty til Sony WF-1000XM3.
Sony, som er en af vores favoritter, hvad angår lyd, er mere modereret og afbalanceret i bassen. Hvor Sennheiser har lidt ekstra energi i diskanten for at få detaljerne her frem, har Sony ikke gjort sig det besvær. De er kort og godt endnu mere lineære.
Men jeg synes, at Sennheiser får dynamikken i musikken bedre frem; de lyder mere livligt. Og hvor Sony har en tendens til korte dropouts i form af knitren, er det helt fraværende på Momentum True Wireless 2.
Konklusion
Sennheiser Momentum True Wireless 2 er præcis lige så gode som forgængeren lydmæssigt, og når vi taler pasform. Begge dele er fremragende, og vi forstår fuldt ud, at de ikke villet ændret en vinderopskrift.
I stedet har man forbedret andre ting. Den allervigtigste er batterilevetiden, der er øget fra fire til syv timer i selve propperne og fra otte til 21 timer ekstra i etuiet! Med i alt 28 timer kan man trygt lade opladeren blive hjemme, når man rejser på ferie. Hvilket vel bliver engang i 2021 …
En anden forbedring er aktiv støjreduktion, der dæmper de lave frekvenser, som propperne ikke selv kan klare. Det er ikke supereffektivt, men det fungerer okay.
Hvis du har 1’eren i forvejen, skal du kun opgradere, hvis den kortere batterilevetid er et problem. For alle andre er det værd at bruge de ekstra hundredlapper på True Wireless 2 i stedet for at købe 1’erne på tilbud.
Det her er vores nye reference, som konkurrenterne fremover skal slå!
Målinger
Sennheiser Momentum True Wireless 2, frekvensrespons målt med miniDSP EARS målemikrofoner og REW-software. Kompenseret for, hvad miniDSP opfatter som lineært. Frekvenskurven ser pæn ud, bortset fra en lidt kraftig forstærkning over 6 kHz. Man skulle tro, at det ville give en alt for kraftig diskant, men rent subjektivt opleves hørepropperne som velafbalancerede. Frekvensresponsen er identisk med forgængerens.
Frekvensrespons: Sennheiser Momentum True Wireless 2 mod Sony WF-1000XM3 (lilla) og Powerbeats Pro (mørkeblå). Powerbeats Pro har et dyk ved både 7 og 15 kHz, hvilket giver dem en lidt “monoton”, men distinkt diskantgengivelse omkring 10 kHz. Undertegnede foretrækker Sennheiser. Sony har faktisk en mere jævn frekvensrespons end begge disse. Mere naturlig i bassen end Sennheiser, men Sennheiser opleves generelt som mere dynamiske og medrivende.
Forvrængning: Sennheiser Momentum True Wireless 2, Beats Powerbeats Pro og Sony WF-1000XM3.
Den subjektivt flotte lydgengivelse på Momentum True Wireless 2 kan have noget med forvrængning at gøre. Tillæg ikke dette alt for meget akademisk nøjagtighed; vi kan ikke garantere for præcisionen af miniDSP EARS. Men det kan give et fingerpeg.
Grundtonen er den kurve, man ser øverst. Den savtakkede brune kurve i bunden er støjgulvet. Over den ser man to kurver oven i hinanden. Det er 2. harmonisk og den samlede harmoniske forvrængning, hvilket stemmer godt med, at 2. harmonisk udgør næsten al harmonisk forvrængning. Denne kurv ligger næsten og slikker støjgulvet hele vejen, og selv om den er over, ser det slet ikke værst ud. Den nederste, sennepsgule kurve er 3. harmonisk forvrængning. Den ligger et godt stykke under støjgulvet næsten hele vejen.
Med Powerbeats Pro kan vi se, at de har mere forvrængning end Sennheiser. Især i det godt hørbare register omkring 2-3 kHz. Her titter den grimme 3. harmonisk forvrængning også mere op gennem støjgulvet.
Konkurrenterne forvrænger mere
Sony WF-1000XM3 har en god portion forvrængning omkring 1 kHz og desuden en stor portion 3. harmonisk, der rager godt op over støjgulvet. Det kan være noget af grunden til, at Sennheiser Momentum True Wireless 2 samlet set opleves som en bedre musikformidler.
Bemærk: Alle er målt med aptX og AAC. Sony ville nok se anderledes ud med LDAC, men det understøttede den Windows-PC, der blev brugt til målingerne, ikke.
Lyd & Billede mener
Glimrende lydkvalitet, forbedret betjening, god pasform og – omsider – lang spilletid! Aktiv støjreduktion er praktisk i nogle situationer. Udgående samtalelyd er lidt mere indelukket end på forgængeren. Lydforsinkelsen er lidt stor til actionspil og film.
Vejl. pris 2390 kr
Specifikationer
- Type: Helt trådløse hørepropper
- Bluetooth: 5.1
- Certificering: IPX4
- Codecs: aptX, AAC, SBC
- Batteri: 7 timer + 21 timer i etui
- Vægt: 12 g
- Ladekabel: USB-C
- Web: sennheiser.com
Har Sennheiser fået gjort noget ved den irriterende ulempe, at ligger propperne nogle dage i etuiet, så forbinder de pludselig til telefonen mens de sidder i etuiet og bruger det aller sidste strøm de havde tilbage ? Har de måske fået lavet en rigtig sluk funktion, sådan at de ikke bruger strøm igen før man aktivt vælger at tænde dem ?