Sennheiser Momentum True Wireless 2

Vores nye favorit

Sennheiser når helt til tops med deres nye udgave af Momentum True Wireless.

Sennheiser Momentum True Wireless 2 with case

Foto: Sennheiser

De nye Sennheiser Momentum True Wireless 2 er næsten identiske med den tidligere model, men har endelig fået aktiv støjreduktion. Desuden er batterilevetiden kraftigt forbedret, fra fire til syv timer i selve hørepropperne og yderligere 21 timer fra etuiet. I alt 28 timers spilletid mere end fordobler forgængerens samlede kapacitet.

Aktiv støjreduktion kræver flere mikrofoner indeni end på forgængeren. Det er også en fordel for talekvaliteten i støjende miljøer, såsom en café.

Selve støjdæmpningen fungerer i det lavfrekvente register, mens øredutterne effektivt dæmper overtoneområdet. Støjreduktionen er moderat og slet ikke så effektiv som på Panasonic RZ-S500W og Technics EAH-AZ70W, men det hjælper lidt.

Hørepropperne kan betjenes direkte med finger-tapping, hvis man vil. Der er forskellige funktioner på højre og venstre prop; f.eks. styrer venstre finger sangskift frem og tilbage samt pause og besvarelse af opkald.

En lydforsinkelse på 200-300 millisekunder er desværre meget almindeligt og gælder også for Sennheiser. Med film går det som regel udmærket, da man kan korrigere lip-sync i de fleste film- og TV-apps. Med spil er det straks værre. Hvert skud i krigsspil og hvert gearskift i bilspil kommer med forsinket lyd i forhold til billedet. Her er Powerbeats Pro væsentlig bedre.

Smart Control-app’en fungerer fint, men EQ-funktionen forstår jeg ikke meget af. Den er ikke særlig intuitiv, og når lyden ændres forskelligt for venstre og højre øre, hvis man skruer til højre eller venstre, bliver jeg bare forvirret.

Sennheiser Momentum True Wireless 2 lifestyle
(Foto: Sennheiser)

Lyden af Sennheiser True Wireless 2

Heldigvis lyder det kanongodt i neutral indstilling. Lydkvaliteten er faktisk identisk med True Wireless 1, så hvis du allerede har forgængeren, er det måske ikke så fristende at skifte til de nye. Hvis du ikke da ikke er solgt på batterilevetiden.

Bassen er fyldig og kontant, hvilket gør det fedt at høre både pop og hiphop. Men den er ikke dominerende, som den har en tendens til hos flere andre.

Sangstemmer lyder fornemt, og der er masser af luft og godt format på kroppen på guitar og klaver. Der er bedre opløsning her end på Bang & Olufsen Beoplay H8 3rd Gen og mere dynamik og sjov end på Technics AZ70.

Mellemtonegengivelsen er fyldig og naturlig hos Sennheiser, og kvindestemmer har den nødvendige luft, samtidig med at der er et godt greb om resonansen.

(Foto: Sennheiser)

Konklusion

Sennheiser Momentum True Wireless 2 er præcis lige så gode som forgængeren lydmæssigt, og når vi taler pasform. Begge dele er fremragende, og vi kan godt forstå, at de ikke har villet ændret en vinderopskrift.

I stedet har de forbedret andre ting. Den allervigtigste er batterilevetiden, der er øget fra fire til syv timer i selve propperne og fra otte til 21 timer ekstra i etuiet! Med i alt 28 timer kan man trygt lade opladeren blive hjemme, når man rejser på ferie.

En anden forbedring er aktiv støjreduktion, der dæmper de lave frekvenser, som propperne ikke selv kan klare. Det er ikke supereffektivt, men fungerer okay.

Efter at vi endelig har fået testet Momentum True Wireless 2 direkte op imod andre konkurrenter i en gruppetest, er det endnu tydeligere, at Sennheiser har fundet vinderopskriften!

Læs videre
Exit mobile version