Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Beats By Dre Powerbeats Pro

Stadig blandt vores favoritter

Trådløs rækkevidde i top, helstøbt pasform – og meget fængende lyd.

Skrevet af / 26/06/2020 - 10:15
Beats By Dre Powerbeats Pro
Geir Gråbein Nordby

Hvis du gerne ville have haft AirPods Pro, men synes, at de udstikkende mikrofoner er en deal-breaker, eller du synes, lyden er for hård i toppen, så har Apple-ejede Powerbeats Pro næsten samme funktionalitet.

Powerbeats Pro har samme fantastiske trådløse rækkevidde som AirPods Pro (godt 50 meter), de er vand- og støvafvisende, de parres let med iPhone ved at holde dem hen til den, og de oplades via Lightning-stik.

Powerbeats Pro vil også appellere til Android-brugere, da de eneste funktioner, der er forbeholdt Apple-brugere, er den ovennævnte parringsmetode, og at Google Assistant ikke kan kaldes frem.

Beats har ikke Apples støjreducerende funktion, og man kan ikke bruge Find-app’en på iPhone til at lokalisere dem, hvis man har lagt dem et lidt for smart sted. Og da mikrofonerne ikke stikker ud, vil modparten ikke høre dig lige så tydeligt ved mobilsamtaler.

Powerbeats Pro har lang batterilevetid: Hele ni timer i propperne og 15 timer ekstra i etuiet. Samme etui er ganske vist lidt stort til bukselommen for at få plads til ørebøjlerne. Det må man leve med.

Ørebøjlerne, som går hele vejen rundt om øret, gør det umuligt for propperne at falde ud. De gør også, at silikonedutterne sidder rigtig godt, så der er meget lidt gnidelyde i øregangene. Også når man træner! Hvilket igen gør dem mere behagelige at lytte til end så mange andre.

Powerbeats Pro
(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lyden af Powerbeats Pro

Powerbeats Pro er en energibombe af dimensioner i mellemtoneområdet og har bas nok til at følge det op. Popmusik lyder meget medrivende, og rock kører på med benhårde guitarer. Det er den lyd, Klipsch burde have sigtet efter med deres T5 True Wireless.

Der er også glimrende snert og hurtighed i flygel og klaver. Det mangler lidt luft og rumfølelse sammenlignet med Sennheiser Momentum True Wireless og Technics AZ70, og også Bang & Olufsen-hørepropperne har flere klangstrukturer end Beats.

Men sammenlignet med træningshørepropperne Jaybird Vista er Beats langt mere energiske og medrivende. Jabra Elite Active 75t lyder også mere uldent end Beats lige ud af æsken, selv om disse faktisk kan justeres til at lyde bedre ved hjælp af EQ-funktionen.

Alligevel er det klart, at Powerbeats Pro har masser af spilleglæde og aldrig bliver kedelige at lytte til. De er stadig blandt dem, jeg helst ville bruge mine egne penge på.

Konklusion

Ørebøjlen på Powerbeats Pro er ikke for alle, men den gør, at hørepropperne aldrig falder ud, og de giver næsten ingen gnidelyde i ørerne. Tommel op herfra!

Lyden er velafbalanceret, rytmisk og medrivende. Det eneste, vi savner, er lidt mere luft i toppen, men den samlede pakke er pokkers god.

Og så er det heller ikke noget minus, at forbindelsen er superstabil, den trådløse rækkevidde superb, og batterilevetiden ligeså.

Karakter
Beats By Dre Powerbeats Pro
Premium

Lyd & Billede mener

Meget medrivende lyd og en pasform, der gør, at de aldrig falder ud. Sømløs integration med Siri. Klasseledende trådløs rækkevidde. Der findes hørepropper med bedre opløsning helt i toppen. Mangler nogle funktioner i forhold til AirPods Pro.

Også i denne test:

11 helt trådløse hørepropper

Skullcandy Sesh Evo

Gjør det den skal

Skullcandys billigste helt trådløse hørepropper har rytmisk bas og lyder ganske godt. Når de er indstillet rigtigt.

Energisk bas, duer til træning. Film-lydindstillingen lyder ret godt.
Mangler detaljer, især i overtonerne. Standard-indstillingen lyder uldent. Elendig samtalekvalitet.
Læs hele testen

Creative Outlier Gold

God idé, dårligt udført

Der er nogle smarte ting ved Creative Outlier Gold, men lyden kan ikke godkendes.

Fyldig og rytmisk bas, interessant Super X-Fi-funktion til holografisk lyd. Fantastisk batterilevetid!
Skarp diskant, for svag mellemtone. Meget “hængekøjeagtig” lyd! EQ-funktion duer ikke uden for app’en.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-CK3TW

Godt og billigt fra Audio-Technica

Audio-Technica er endelig kommet med nogle helt trådløse hørepropper, der sidder godt i ørerne. Lyden vil mange også kunne lide.

Fyldig bas, klare overtoner og god samtalekvalitet. Bedre pasform end tidligere hørepropper fra samme producent.
Mellemtoneområdet er for tilbageholdende, og instrumenter og sangstemmer mangler tryk her.
Læs hele testen

Klipsch T5 True Wireless

Energisk fra kongen af hornhøjttalere

Klipsch kan bedst lide, at musikken smides lige i fjæset på lytteren. Det sker også her, men vi har nogle forbehold.

Energisk mellemtone, masser af power og dynamik. Fantastisk lade-etui.
Grovkornet og temmelig skarp lyd.
Læs hele testen

Jaybird Vista

Sportshørepropper med tryk på i bassen

Jaybird Vista er stabile og har masser af bas-energi! Men der er også taget nogle underlige valg her.

Den trådløse forbindelse er meget stabil. Brugeren kan tilpasse både lyd og funktioner.
Lyden er noget mørk med lidt for meget bas og en temmelig skarp mellemtone. At der kun er Sub Band Codec (SBC), begrænser lydkvaliteten.
Læs hele testen

Panasonic RZ-S500W

Spækket med teknologi

Måske den bedste støjreduktion, der er at finde i et par hørepropper, kombineret med god talelyd og neutral musikgengivelse. Hvorfor er det ikke nok?

God støjreduktion, neutral lyd.
Mangler dynamik, lyder fladt og tamt.
Læs hele testen

Technics EAH-AZ70W

Prikken over det teknologiske i

Technics AZ70 har alt, hvad man kan ønske sig af teknologi i et par hørepropper, og desuden glimrende lyd med flot opløsning.

God støjreduktion, neutral og opløst lyd.
Vi savner mere gnist og tryk på i rytmisk musik.
Læs hele testen

Sennheiser Momentum True Wireless 2

Vores nye favorit

Sennheiser når helt til tops med deres nye udgave af Momentum True Wireless.

Glimrende lydkvalitet, forbedret betjening, god pasform og – omsider – lang spilletid! Aktiv støjreduktion er praktisk i nogle situationer.
Udgående samtalelyd er lidt mere indelukket end på forgængeren. Lydforsinkelsen er lidt stor til actionspil og film.
Læs hele testen

Bang & Olufsen Beoplay E8 3rd Generation

Luksus der endelig sidder

Bang & Olufsen har prøvet og fejlet nogle gange med deres helt trådløse Beoplay E8. Den tredje udgave er den bedste hidtil.

Fin lyd med masser af detaljer. Omgivelseslyd, der lukkes ind, lyder naturligt. Den trådløse rækkevidde er langt om længe god, og mulighed for trådløs opladning er fint.
Lyden kunne have været kraftigere. Touch-funktionerne er temmelig bøvlede, og Bluetooth-tilslutningen kunne have været mere intuitiv. Ikke NFC.
Læs hele testen

Jabra Elite Active 75t

Overlegne træningshørepropper

Jabra Elite Active 75t er måske de bedste trådløse træningshørepropper, man kan købe for penge.

Effektiv “passiv” støjreduktion, fremragende og solid lyd samt glimrende batterilevetid. De er vandtætte og sidder godt fast i ørerne og er derfor også perfekte til træning.
Den effektive støjreduktion kan skabe en slags osteklokke-følelse. Betjening direkte via propperne er lidt besværligt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top