Plantronics BackBeat Fit

Smarte, men svag bas

Lukker lyd fra omgivelserne ind, hvilket er godt for løbere, men dårligt, hvis man gerne vil have meget bas.

Plantronics BackBeat FIT Hero Blue print cmyk 1105131

Plantronics’ høretelefoner virker meget pålidelige, og man kan let tro, at de er mere vandafvisende, end hvad der garanteres. Det, der på billedet kan se ud som en solid bøjle bag nakken, er i virkeligheden en lidt stivere ledning. Den flagrer altså ikke omkring, men kan stadig rulles sammen, så den passer i etuiet. Som i øvrigt har en elastikrem, så man kan sætte mobiltelefonen i og have den på armen. Smart.

Høretelefonerne fås i lyseblå eller gulgrøn med sort. På grund af udformningen behøves propper ikke.

 

At have en bøjle over øret passer ikke alle, men for os, der ikke har noget problem med det, føles de rent faktisk meget komfortable og sidder bomsikkert. Det betyder også, at man i stedet for en pude i øret kan have en snegl, hvilket er en lise for dem, der synes, det er ubehageligt at have noget i øregangen. Det betyder også, at man kan høre omgivelserne, når man er ude og løbe eller cykle.

Ulempen er selvfølgelig, at man mister en del tyngde i bassen. Hvis man kan leve med det, lyder de dog aldeles udmærket.

 

Konklusion

Den specielle udformning gør BackBeat perfekte for nogle, men uegnede for andre. Hvis man løber, hvor der er trafik, er det godt at kunne høre omgivelserne, og dem, der ikke kan lide propper i øregangene, bliver også glade. Men hvis man er i fitnesscenter og vil have maksimal bas, så bliver man skuffet, og de kan også forstyrre andre. Der er dog ikke noget galt med selve lydkvaliteten.

Høretelefonerne sidder rigtig godt og er komfortable, men det er et spørgsmål om smag, om man kan lide en bøjle bag øret. Vi er i hvert fald tilfredse.

 

Plantronics-backbeat_fit_male_running_outdoors_print_cmyk_20DEC13

Læs videre
Exit mobile version