Beats Powerbeats2 Wireless

Behagelige, men bastunge

Beats-høretelefonerne er mere komfortable end nogensinde og vil ikke skuffe fans af mærket.

Beats Powerbeats2 MHBE2 black

Sammenlignet med PowerBeats med ledning har producenten virkelig anstrengt sig for at rette op på skavankerne. Byggekvaliteten er meget bedre, og de føles nu lige så stabile, som de ser godt ud. Selv deres kontrol/mikrofon giver et meget bedre indtryk. Powerbeats2 fås i sort, hvid, rød eller blå.

Der medfølger et både praktisk og lækkert etui til at beskytte høretelefonerne i sportstasken. Man får også fire forskellige slags silikonepropper i forskellige størrelser og former, så de kan passe ordentligt i øret.

 

Det er blevet meget lettere at tage høretelefonerne på takket være en blødere ørebøjle. Når man har fået dem på, er de både mere komfortable og sidder bedre end før.

Afhængigt af hvilken type propper man vælger, lukker de mere eller mindre lyd fra omgivelserne ind, hvilket kan være godt, hvis man er ude og løbe. Det påvirker også basgengivelsen, der spænder fra håndfast til øredøvende. Med tætsluttende propper vil det faktisk være for meget for de fleste.

 

Konklusion

Den trådløse version af Beats trænings-høretelefoner er faktisk endnu bedre end versionen med ledning. Kvalitetsfølelsen er bedre, og deres kontrol/mikrofon er rarere at bruge. Den bløde bøjle gør dem lettere at tage på og mere behagelige i brug, men de sidder stadig godt. Man får også et godt beskyttende etui og fire forskellige slags silikonepropper.

Problemet er, at hvis man bruger tætsiddende propper, bliver bassen så dominerende, at musikken drukner. Kun for basfanatikere.

 

Beats-Powerbeats2-670245_2

Læs videre
Exit mobile version