Sennheiser PXC 550 Wireless

Støjfri fløjlslyd

Sennheiser tager lydkvaliteten alvorligt og forviser støjen. Helt lydefri er de dog ikke.

Sennheiser PXC 550 12863

(Foto: Producent)

Sennheiser PXC 550 er opgivet til at holde 20 timer i trådløs tilstand med støjreduktionen aktiveret. Sætter du ledning på, kan de holde i 30 timer med støjreduktion. Når batteriet er tomt, virker de med ledning – men uden støjdæmpning.

PXC 550 kan let tændes og slukkes ved at dreje ørekopperne. Desuden kan de sættes til at pause og starte musikken automatisk, når man tager dem af og på hovedet. Man kan sætte støjreduktion på pause med et dobbelt-tap på højre ørekop, når nogen taler til én.

Lidt lydlækage

Med musik bliver det tydeligt, at Sennheiser ligesom Sony og Beoplay forsegler bedre end Bose. De lukker ikke så meget lyd ud, og folk omkring dig kan ikke høre din musik.

Det er en klar fordel, men ulempen er, at man hurtigere bliver klam omkring ørerne, og at ens fodtrin forplanter sig gennem hovedtelefonerne til kraniet og høres som små baspulser. Sennheiser er dog ikke blandt de værste på det punkt. Desuden er de på niveau med de bedste, hvad angår støjreduktion.

Lydkvalitet

Så til det vigtigste, nemlig hvordan PXC 500 Wireless lyder med musik. Og de lyder rigtig godt. Hvor Bose har fyldig bas og er noget mellemtonefokuserede, har Sennheiser en lige så fyldig basgengivelse, men også mere luftige overtoner. Hvis du er glad for musik med akustiske instrumenter, skildrer Sennheiser dem mere troværdigt, og lydbilledet er større og mere opløst.

Sennheiser er på niveau med Sony her, mens Bose mangler det lille ekstra. Til jazz, folk og akustisk pop er både Sennheiser og Sony en tand skarpere. De fungerer også rigtig godt til rock og hiphop. På klassisk kan lydniveauet være lidt lavt; det kan man så løse ved at bruge kabel.

Konklusion

Med PXC 550 har Sennheiser lavet nogle flotte hovedtelefoner med meget behagelig pasform, fin og luftig lyd og god støjreduktion. De vil kunne dække hele dit behov, uanset musikstil.

Vær opmærksom på, at det maksimale lydniveau kan være lidt lavt på visse typer musik, f.eks. klassisk. Det kan i så fald løses ved at sætte ledning til.

Læs videre
Exit mobile version