JBL Synchros S300

Live-koncert om ørerne

Komfortable og overkommelige hovedtelefoner, der fungerer godt til tunge rytmer ude i byen.

JBL Synchros S300 990

Synchros-serien er JBL’s forsøg på at give folket, hvad folket vil have – det vil sige imponerende live-lyd snarere end korrekt hi-fi.

S300 ligger midt i serien og er lidt mindre og sidder på ørerne i stedet for omkring dem. Men ørepuderne er meget behagelige, og hovedbøjlen giver lige præcis tryk nok til, at de bliver siddende uden at klemme.

Byggekvaliteten er imponerende med meget metal og robuste, tillidsvækkende hængsler. Findes i to versioner med kontrol/mikrofon til iOS eller Android/Windows Phone, og fås i sort eller hvid.

Denne model savner den elektronik, som de har dyrere versioner har, men det gør ikke rigtig noget. Man slipper for batterier, og vi foretrækker faktisk lyden ubehandlet.

At lyden er gearet til koncertlyd, viser sig at fungere fint til både dance og hiphop. De er tilstrækkelig pågående til pulserende elektroniske rytmer, samtidig med at basforstærkningen giver den dybde, vi gerne vil have. Selv ved høj volumen følger de godt med uden at lyde dårligt.

Konklusion
Synchros S300 er meget lette at have med sig, fordi de kan foldes helt fladt sammen og stoppes i den luksuriøse bæretaske. Ledningen er aftagelig og fås med kontrol/mikrofon til både Android/Windows Phone og iOS (A eller I i modelnavnet). Konstruktionen er lækker og virker meget solid. Desuden sidder de rart på hovedet, også ved længere tids lytning.

De er lavet til, at live-musik lyder rigtig godt både med hiphop og dance, og også helt okay med rock.

Læs videre
Exit mobile version