Philips Izzy BM7 + BM5

Såre simpel i brug

Meget nemmere bliver det ikke.

Philips Izzy 990

(Foto: Producent)

Med lidt overdrevet bas er Philips’ højttaler ikke blandt de mest afbalancerede, men den formår bestemt at engagere. Og ikke nok med det, den leverer et forbløffende stort lydbillede, som er relativt veldefineret med en klar og klangfuld mellemtone.

Det, der virkelig adskiller Philips Izzy fra de andre multirumshøjttalere, er at man ikke behøver nogen app for at bruge højttalerne. Og man behøver ikke noget hjemmenetværk for at forbinde dem. Izzy-højttalerne kan lave deres eget trådløse netværk (Wi-Fi Direct) og nemt koble sig sammen fra rum til rum. Bare sørg for, at afstanden mellem dem ikke er for stor.

Alt, hvad du skal gøre, er at trykke på Group-knappen på højttalerne for at koble dem sammen i et multirums-setup. Så er det bare at streame musik via Wi-Fi eller Bluetooth, og du kan også skifte musik mellem højttalerne, når du har lyst.

Det bliver ikke meget nemmere med trådløse multirumshøjttalere end dette, og det tog ikke lang tid, før vi havde bordmodellen BM7 parret med den trådløse (og stænksikre) BM6 – og der var ingen tvivl om, at den største højttaler lød bedst.

 

Lydkvalitet

Den bærbare BM6 er bedre egnet til nærfeltslytning, f.eks. når man har den stående på bordet ved siden af computeren, på kanten af badekarret eller på køkkenbordet. Den kan ikke fylde et rum, sådan som den større BM7 kan. Men selv om den større højttaler lyder bedre, er bassen lige lovlig ivrig, og det kan hurtigt blive for meget af det gode.

Enkelte instrumenter kan lyde lidt hult, og der er en betoning i mellemtonen, som kan give vokaler en lidt nasal karakter. Skifter man til klassisk musik, så opleves strygere som lidt for uldne, og her er betoningen i mellemtonen også hørbar. Så den er bedst egnet til musik, der ikke kræver meget opløsning og en mere neutral klangbalance.

Men i betragtning af prisen er Philips Izzy et godt valg for dem, der vægter brugervenlighed højere end lydkvalitet.

Læs videre
Exit mobile version