Der er ikke noget at udsætte på udførelsen af CM8 S2. Visuelt ligner de forgængerne, men på elegant vis er der ikke en eneste skrue synlig rundt om højttaler-elementerne. Meget lækkert! Man kan vælge imellem sort højglans, rosentræ eller hvid, som var farven på dem, vi fik til test. I hvid er valget faldet på halvmat i stedet for højglans – meget vellykket i vores øjne.

Højttalerne kan uden problemer sættes ind mod bagvæggen, uden at bassen bliver svulstig og ikke-lineær. Synes man alligevel, at det bliver for meget, medfølger der puder, som man kan sætte i basportene for at justere basresponsen.

Alle højttaler-elementer og delefiltre er fremstillet hos Bowers & Wilkins i Brighton. De to bas-elementer har 5 tommers membran af papir og kevlar, mens mellemtonen er af ren kevlar, som er et materiale med meget lav forvrængning. Membranen har ingen suspension, men går i ét med elementets ramme.

Både spikes og gummifødder medfølger, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til underlaget.

 

Lydkvalitet

Mens vi var ganske begejstrede over forgængernes lydmæssige egenskaber, med et åbent og klart lydbillede i en stram præsentation, er lyden af S2-versionen noget anderledes.

Det eksemplar, vi fik til test – et demo-eksemplar fra Hi-Fi Klubben – har godt med punch og energi fra et stort orkester, og højttalerne formår at gengive basrytmer med god fylde, samtidig med at de starter og stopper, når de skal. Men opad i overtonerne går det ikke lige så godt.

Mens Diana Kralls stemme på “California Dreaming” er fyldig nedad i registeret, bliver den for tilbageholdende opad. Den lyder dæmpet og nærmest indelukket, og tangentanslagene dør ud for tidligt. Det skinner aldrig rigtig i overtoneområdet, hvilket er lidt underligt, da B&W trods alt er kendt for deres distinkte diskantgengivelse.

Med heftig rock fra Rage Against the Machine noterer vi os, at guitaren lyder mørkere, end vi er vant til, og at tonerne fra elbassen ikke er detaljerede nok. Bækkenerne lyder også mere afdæmpet, end de skal, og Zack de la Rochas stemme er ikke tilstrækkelig klar og åben.

Der er ikke noget galt med basrytmerne på Lordes minimalistiske “Royals”, men hendes stemme kommer ikke ordentligt ud i rummet, og lydbilledet mangler luft og format.

 

Konk

usion

Afbalanceret lyd er nærmest et kendetegn for Bowers & Wilkins; derfor er det lidt mærkeligt, at vi her har nogle højttalere, der lyder energisk i det nedre toneregister, men ikke kan følge ordentlig med opad. Diskanten lyder for tamt til at give nogen stor oplevelse med akustiske instrumenter. Det åbner sig aldrig rigtig, og CM8 S2 er derfor lidt af en nedtur.

Til gengæld er de nemme at placere og relativt lette at drive, hvad forstærkerkraft angår.