Lidt over to år efter, at vi første gang hørte Linn 360, er testen her endelig. Og sikke en højttaler det er!

Det har bestemt taget dem lang tid at udvikle 360, som er Linns flagskib – og som fås i to varianter: Semi-aktiv med en indbygget forstærker til bassen, og fuldt aktiv med Linns Eksakt-moduler til alle enheder.

Uanset hvilken version du vælger, får du et par af de bedste højttalere, vi har testet.

Det er sjældent at høre en højttaler, der går så dybt i bassen, som er så kontrolleret, præcist fokuseret og samtidig åben og transparent herfra og til evigheden.

360 er en teknisk tour de force for Linn, som har lagt al sin viden i et af de mest avancerede højttalerdesigns, vi nogensinde har set. De fem højttalerenheder er ikke valgt tilfældigt.

Det gælder bestemt også både formen og designdetaljerne. Linn-ister vil genkende formen på den aluminiumsfrontplade, som mellemtone- og diskantenhederne er monteret på. Koncentriske ringe minder om rillerne på en LP. Den 19 mm store Beryllium-kalot på diskanten har en beskyttelse, der er formet som det samme Linn-logo, som vi kender fra Sondek LP12-pladespilleren.

Den 70 kilo tunge højttalers kabinetform er naturligvis designet til at undgå stående bølger på indersiden, som let kan opstå, bl.a. fordi to 22 cm basenheder fra SEAS i Norge leverer lavfrekvent energi helt ned til 20 Hz. Dybere end mange subwoofere kan nå.

De to basenheder med aluminiumsmembraner i den semi-aktive version af 360 har deres egen Power DAC-forstærker indeni, og så tilslutter man bare en effektforstærker efter eget valg til de andre enheder.

De udgøres af en mindre basenhed på 19 cm med en membran af aluminium/magnesium og en mellemtone på 64 mm i tyndt kulfiberstof med den førnævnte Beryllium-diskant i midten.

Power DAC

På den version, vi testede, den passive med aktiv bas (PWAB), modtager Linns Power DAC-kredsløb signalet fra de tilsluttede højttalerkabler – signalkabler bruges kun på den fuldt aktive version.

Det analoge signal passerer gennem et digitalt signalbehandlingstrin, som tidskorrigerer den øvre bas, mellemtone og diskant med det, Linn kalder Adaptive Bias Control. De to basenheders Eksakt-forstærkermodul aflaster en ekstern effektforstærker, som kun driver den øvre bas, mellemtonen og diskanten.

Så denne semi-aktive løsning er langt mere avanceret, end vi normalt ser. Den mest almindelige løsning er et aktivt forstærkermodul til bassen og intet andet.

Klimax DSM

For at alt dette kan fungere, skal højttalerne tilsluttes en Klimax DSM, som fungerer som en normal forforstærker i systemet. Med en ikke ubetydelig undtagelse.

I en DSM får du Linns Space Optimisation+. Det er en avanceret form for rumkorrektion, som baserer korrektionen på, hvordan rummet ser ud. Da jeg allerede havde en Linn-konto med færdige konfigurationer, kunne jeg kun vælge en af de færdige konfigurationer. Den er baseret på data om rummets højde, bredde, overflader, vinduer og placering af døre.

Hvis den valgte profil ikke passede til et par 360’ere i mit rum – hvis jeg f.eks. fik for meget bas, kunne jeg frit korrigere de nødvendige data og sende det korrigerede signal tilbage til højttalerne.

Du kan have flere profiler liggende. Med forskellige data til rumkorrektion, tilpasset din egen smag eller lyttesituation, som du kan vælge fra app’en, når det passer dig.

Kraftig dynamik og ekstrem opløsning

Du kan ikke kun vælge mellem to versioner af 360, du kan også vælge mellem flere farver. Sort, hvid og en grå nuance kaldet Triton er blandt dem. Der er en serie af farver, der hedder The Glasgow Collection. Her er farverne hentet fra Glasgows og områdets farvepalet, og min favorit – Single Malt – er i en dyb ravfarvet nuance (med sort, ikke sølvgrå, kant).

Første gang jeg hørte et par 360’ere – på high-end-messen i München i 2023 – fik jeg næsten en sensorisk overbelastning. For det første så højttalerne langt mere levende ud i virkeligheden.

For det andet kunne jeg ikke forbinde Linns historie om højttalerne med det, jeg oplevede i rummet. Her var et par højttalere, som spillede helt anderledes, end jeg var vant til fra Linn-højttalere. Som f.eks. forgængeren Klimax 350.

En LP12 snurrede rundt med en vinylskive, og en DSM var tilsluttet netværket til streaming.

Lyden i rummet var fyldt med en klarhed, der antydede et fuldstændigt fravær af forvrængning. Opløsningen i lydbilledet var usædvanlig høj, og bassen var dyb.

To år senere, i mit eget lytterum, havde jeg en slags deja-vu. Jeg havde helt sikkert hørt dette før. Det var lige så godt denne gang.

Med Space Optimisation+ tilpasset højttalernes placering i rummet og højttalerne vinklet lidt til siderne fik jeg den største lyd, jeg nogensinde har haft i lytterummet. Og med langt den dybeste bas. Jeg oplevede også en anden ting. Bagvæggen, som var en meter væk, så ud til at forsvinde. På 2L’s krystalklare optagelser med Trondheimsolisterne, eller Jan Gunnar Hoff-ensemblet for den sags skyld, var lydbilledet meget dybere, end jeg er vant til.

Højttalernes rækkevidde i bassen gav mig endnu mere information fra de lavere oktaver, og klaverlyden fik en hel oktav ekstra, virkede det som.

Kontrabas og slagtøj på trioindspilninger som Keith Jarretts Up For It eller Bill Evans live på Kongsberg Jazz Festival i 1970 – fra to forskellige årtier – fremstod med en 3D-lignende realisme, hvor følelsen af at høre musikken live var skræmmende tæt på.

360-højttalerne er meget mere end bare teknisk perfektion. De formidler musikken uden at være i vejen, med en unik lyd, der smelter sammen med musikken. De tilføjer ikke mere varme eller et køligere touch til lyden.

I den ene ende af lytterummet ligger hjemmekontoret. Det er selvfølgelig praktisk, men lyden er ofte anderledes der end tættere på højttalerne, naturligvis. Men til en forandring fandt jeg ud af, at det var muligt at bevæge sig rundt i rummet og endda sidde forskudt foran højttalerne, uden at lydbilledet ændrede sig radikalt.

Pat Methenys album Side Eye NYC lød fantastisk fra kontorstolen, men fokus var tydeligvis bedre i sofaen foran højttalerne.

Man skal være lidt forsigtig med lydstyrken. Det er let at få for meget bas med fire 22 cm baselementer, der går til 20 Hz eller deromkring, og det er let at spille lidt for højt. Det sidste lægger man først mærke til, når man åbner munden for at sige noget til sidemanden, og så kan man ikke høre sin egen stemme.

360-højttalernes dynamiske kontrast og evne til at spille højt uden irriterende overdrivelser bliver hurtigt en vane, der er svær at slippe af med. Koncertvolumen er noget, disse højttalere let opnår, bare uden den uflatterende forvrængning.

En ting, jeg lagde mærke til, var højttalernes ubesværede gengivelse af slagtøjssoloer. Det var lige meget, om det var Steve Gadd, Jack DeJonette eller Paul Motian, klarheden kombineret med et håndgribeligt punch, som du fysisk mærker på din krop, er noget af det mest realistiske, jeg har oplevet fra en højttaler. Og det ved jeg, fordi der har stået et trommesæt i huset i mange år.