TEST: Klipsch Cinema 1200

Klipschs største soundbar er virkelig en sværvægter, beregnet til hjemmebio-entusiaster, der gerne vil have det lydtryk og den lydkvalitet, man er vant til med separate komponenter, men så simpelt og elegant, som kun en soundbar kan gøre det. Diskret er Klipsch Cinema 1200 imidlertid ikke. Med en samlet forstærkereffekt på 1200 watt og et maksimalt lydniveau på 107 dB burde dette system virkelig kunne slå hårdt!

Med en bredde på næsten 140 cm får denne soundbar Sonos Arc til at ligne en dværg, og også Samsungs største, Q960A, må se sig slået med en god margin. Man skal have et 58 tommers TV, for at det flugter med soundbaren, men det skal helst være over 65 tommer for at matche lydbilledet fra Klipsch Cinema 1200.

5.1.4

Klipsch Cinema 1200 er et såkaldt 5.1.4 surround-lydsystem.

Foran på soundbaren sidder der ni højttalerenheder fordelt på tre kanaler (L, C og R). Hver af kanalerne har en horndiskant for bedst mulig dynamik og kontrol over spredningen, og derudover har hver kanal to ovale bas/mellemtoner til at tage sig af kraftige dialoger og actionsekvenser. På toppen sidder to skråstillede fuldtoneenheder, der vender op mod loftet for at genskabe højdeinformationerne i et Dolby Atmos-lydbillede.

Hvor de fleste soundbars prøver at simulere surround-lyd fra en placering under TV’et, bruger Cinema 1200 i stedet rigtige baghøjttalere. De er trådløse og behøver kun en stikkontakt for at fungere. I hver af dem sidder der en fremadrettet fuldtoneenhed samt en skråt opadvendt Atmos-enhed.

Men ingen hjemmebiograf uden bas, og i dette tilfælde er der tale om en voldsom 12-tommer i et 50 cm højt kabinet! Det må være den største trådløse subwoofer, vi nogensinde har testet, og den burde være et hårdtslående match til den hårdtslående soundbar.

Tilslutninger og funktioner

Hvor mange andre soundbars har en enkelt HDMI-udgang, der modtager lydretur (ARC/eARC) fra TV’et, har Cinema 1200 desuden to fuldgyldige HDMI-indgange, som begge understøtter op til 8K-video med HDR. Dermed kan man tilslutte f.eks. en spilkonsol og en Blu-ray-afspiller, hvor videosignalet så sendes upåvirket videre til TV’et eller projektoren. Dolby Vision understøttes også.

Lydsystemet har Bluetooth for nem streaming af musik, men også både trådløs og kablet netværkstilslutning. Med Klipsch Connect-app’en kan man sætte soundbaren op og få firmware-opdateringer, ligesom der er en quick-guide til opsætningen. Snart vil man også kunne bruge app’en til tonekontrol (EQ), men ikke endnu.

Dejlig stort display

Displayet bag stoffet til højre på forsiden af soundbaren er gigantisk, og hvis man vil have det, kan det næsten lyse det halve rum op. Heldigvis kan det også dæmpes og desuden indstilles til kun at ses, når man foretager sig noget på nogle af knapperne på soundbaren eller fjernbetjeningen.

Det vinder nok ikke nogen designpriser med sit lommeregner-look, men det er meget funktionelt og let at se på afstand. Og derfor elsker vi det!

Billig udførelse

Mens Cinema 1200 unægtelig ser sej og maskulin ud, udstråler den ikke ligefrem førsteklasses kvalitet, når man går den lidt nærmere efter i sømmene.

Subwooferen er klædt i billig sort vinyl, som ikke narrer nogen til at tro, at det er træ. Meget bedre står det ikke til med de sølvgrå detaljer på siderne af soundbaren, der vel skal forestille børstet aluminium. Også de er billig vinyl med nogle sjuskede samlinger, der får os til at tro, at produktet mere er beregnet til mørke kældre end lyse stuer.

Bragende filmoplevelser

Men så snart Cinema 1200 sættes til at gengive lydsporet fra aftenens film, er den lige lovlig sløsede udførelse glemt. For vi har aldrig hørt magen til punch fra nogen anden soundbar. Her er der virkelig knald på! Skudsalver i The Irishman og hvinende bildæk i Formula 1: Drive to Survive har nok aldrig fyldt rummet med så meget realisme som her.

Ikke alene er subwooferen fuld af slagkraft; også horndiskanterne i soundbaren holder mål. Lyden står ud, så det runger i ørerne, samtidig med at det nærmest lyder fuldstændig uanstrengt.

Man kan sige meget om kraften i Cinema 800 og også lillebror Cinema 600. Men denne fysik kan de begge to glemme alt om! Cinema 1200 er det rene vanvid i sammenligning.

De opadvendte Atmos-enheder i kombination med de trådløse baghøjttalere gør surround-lyden meget større end fra andre soundbars, der ikke har dette; lillebror Cinema 800 inklusive. Den har kun softwarebaseret Atmos-lyd, som ikke bidrager med så meget. Med Cinema 1200 lyder film og TV-serier meget mere velvoksent og realistisk. Lyden omslutter os og flytter os nærmest ind i en virtuel biografsal.

Dialoger

Soundbarens evne til at gengive dialoger er også formidabel. Stemmerne står frem med både hår på brystet og tydeligt artikulerede konsonanter. Uden at sibilanterne (s- og sj-lyde) kammer over i det skarpe, som de har en tendens til på Cinema 800. Selv om horndiskanterne er magen til, er der noget med den ekstra krop i lyden fra Cinema 1200, som får diskanten til at smelte endnu bedre sammen med resten.

Der findes soundbars og højttalere med en mere delikat og luftig diskant, f.eks. den nævnte Sonos Arc og Sony HT-A7000. Men Klipsch har en fysik og en realisme, som de andre ikke er i nærheden af.

“Det er måske ikke den mest lineære subwoofer, men for pokker, hvor er der tryk på!” udbryder Audun.

Ikke helt behersket

Og her tager han også fat i Cinema 1200’s akilleshæl. For hvad subwooferen har af kraft og muskler, mangler den i finesse. For 12-tommeren er ikke helt kontrolleret, når den brager løs, som om den prøver at rive væggene ned. Når basenheden først er sat i gang, formår forstærkeren ikke helt at holde den tilbage.

Om det så er forstærkeren, en lidt for lille magnet på basenheden eller en kombination af begge dele, skal vi ikke gøre os kloge på. Men kunne vi ønske os en basenhed, der blev holdt endnu mere stramt i nakkeskindet? Ja, afgjort.

Man kan især høre det på musik. Kontrabassen på Laura Marlings “Soothing”, som normalt er dyb og massiv, men også tør og detaljeret, er ganske vist også massiv her – men langtfra tør og ikke specielt detaljeret. Den kompleksitet, som afslører, at det er en kontrabas og ikke en elbas, mangler; subwooferen tager bare tonerne og øser dem ud. Uden at bryde sig en tøddel om raffinement.

Den lyder langt federe med elektronisk musik og rap, som er så hårdtslående, som vi kan huske at have hørt fra nogen anden soundbar. Men selv Drake har klangfarver i bassen, der fortjener at komme frem, hvilket Klipsch Cinema 1200 bekymrer sig meget lidt om.

Klipsch eller Samsung?

Til sammenligning er vores yndlings-soundbar i den tunge klasse, Samsung HW-Q950A, mere behersket, når den skal være dét. Den har kræfter og kan spille højt, men den er også noget mere raffineret end Klipsch. Selv om også Samsung lyder mere som en biograf end en kammerkoncertsal, for at sige det på den måde.

Men Samsung-soundbaren er mere afbalanceret og kan håndtere et bredere spektrum. Og den laver en endnu større tredimensionel boble af lyd. Og selv om den er slappere i dybbassen end Klipsch-sub’en, har den stadig mere finesse og bedre tonalitet. Til gengæld truer den ikke med at rive væggene ned som Klipsch. Underholdningsfaktoren er der ingen, der kan matche Klipsch på.

Konklusion

Klipsch Cinema 1200 med baghøjttalere og subwoofer er et dyrt soundbar-system. For de samme penge kan man få et godt hjemmebioanlæg bestående af løse komponenter, og det er nok også muligt at få både større og bedre lyd, hvis man finder de bedste højttalere i budgetklassen. Men det er ikke det samme som, at det automatisk bliver bedre, og det er garanteret ikke lige så nemt at sætte op.

Film- og TV-oplevelserne med dette system kører i cirkler om andre soundbars, ikke mindst takket være den store subwoofer, der spiller bas med en uhørt fysik. Men også højttalerne i selve soundbaren lyder naturligt og har glimrende kontrol over dynamikken.

Indtrykket af byggekvalitet er så som så, og vi synes, der mangler noget finesse og raffinement på musik. Når vi alligevel uddeler et sekstal, er det primært, fordi dette soundbar-system er hinsides alt andet på film.