Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Audiovector Zero Compression Signature

Dynamisk fokus

Danske Audiovector har skabt et højttalerkabel, der gør det sjovere at lytte.

Skrevet af / 28/01/2020 - 09:12
Audiovector Zero Compression Signature
John Alex Hvidlykke

Audiovector er sandsynligvis kendt af de fleste hi-fi-interesserede læsere. Den danske højttalerproducent har gennem mere end 40 år skabt en lang række vellykkede højttalere, blandt dem SR3 Arreté Raw Surface Limited Edition, som fik topkarakter i vores test. Nu har de også kastet sig over kabelproduktion.

På sin hjemmeside fortæller Audiovector, at man havde en klar idé med kablet: Det skulle være af kobber, og det måtte ikke forværre dynamikken. Udmærkede ideer, som de sikkert deler med mindst ni ud af ti kabelproducenter. Ud over dette kan jeg i manualen læse, at Signature-udgaven er kvasi-skærmet. Det betyder sandsynligvis, at der er en kobberskærm, der er forbundet med nul-lederen i den ene ende af kablet, hvilket skulle reducere indstråling af støj fra omgivelserne.

Audiovector fortæller desuden, at der bruges højere ledertykkelse til den positive pol end til den negative. Det skulle mindske resonanser og give bedre lyd. Også isoleringen i tre lag (PVC, en flettet stabilisering og en ydre kabelstrømpe) skulle mindske resonans.

Der findes flere varianter af kablet, der byder på mere avanceret afskærmning, og hvor kobberet har været nedfrosset til tæt på det absolutte nulpunkt.

Audiovector slår på, at kablet ikke skal komprimere dynamikken eller forsinke lyden. Det lyder som et løfte, der er nemt at holde, da elektriske felter bevæger sig gennem kabler med en hastighed, der er tæt på lysets hastighed. Derfor burde signalet for enden af kablet være lige så dynamisk, som da det forlod forstærkeren. Om det så er tilfældet, vil en praktisk prøve vise.

Koblet til NAD M32 er oplevelsen med Audiovector Zero Compression Signature en gengivelse med flot opløsning i toppen og en ren og uforvrænget klang. Stemmegengivelsen er endda rigtig god, men muligvis ikke helt så ubetonet som med In-akustik-kablet.

Og så er jeg nødt til at acceptere, at det er lykkedes for Audiovector at få kablet til at lyde dynamisk! Percussion-instrumenter lyder bare lidt mere interessant gennem disse stykker kobber end gennem de andre.

Det samme gælder mindre transienter. Den gamle testklassiker Jazz at the Pawnshop er optaget på et jazzværtshus, og klirren af kopper og glas ved bordene træder lidt tydelige frem end normalt.

Når M32 skiftes ud med den lille Pass Zen-forstærker, er billedet omtrent det samme: Percussion får positiv særbehandling, og dynamikken er virkelig flot. Både på “Right Hand Man” fra Hamilton og på “Banditen-Galopp” fra Ein Straussfest, der er nærmest frygtindgydende!

Ellers kan man glæde sig over en mere nøgtern rumgengivelse med Audiovector-kablet end med Nordost-kablet på samme forstærker. Stemmer fornemmes også at have lidt mere krop. Det får dem til at træde lidt mere frem i lydbilledet. Om det er sandheden eller en (lillebitte) overdrivelse, er en smagssag. Men det klæder akustisk jazzmusik med sang.

Med Quad VA-One-forstærkeren skrues hyggefaktoren yderligere op. Her er der fokus på rumgengivelsen og den rytmiske oplevelse, hvor slagtøj får fødderne til at vippe med.

Som rosinen i pølseenden blev Audiovector-kablet prøvet på den antikke SAE Mark IVB. Live-stemningen er fin, men lad os indrømme, at det her er forstærkeren og ikke kablet, der sætter grænsen for nuanceringen i toppen. Det blev dog alligevel en underholdende oplevelse, da den hårdhændede forstærker og det dynamikelskende kabel endte med at servere den bedste dynamik på trommer af alle de afprøvede kombinationer. På orkestermusik opleves anslaget og bastrykket på pauker tydeligt adskilt. Ligesom det er i virkeligheden.

Audiovector Zero Compression Signature er sjovt at lytte til. Og det er jo ikke nogen dårlig ting, (Foto: Audiovector)

Også i denne test:

Højttalerkabler

Almindelig el-ledning

Kabler som vor mor lavede dem

Du sparer penge, men lægger et groft og dunkelt tågeslør over din investering.

Læs hele testen

Supra Sword 3.0

For godt til at lade være

Det behøver ikke at koste en herregård at få bedre lyd. Prisen på et husmandssted er nok.

Læs hele testen

Nordost Red Dawn

Rum og live-fornemmelse

Det papirtynde fladkabel fokuserer på hyggen og oplevelsen.

Læs hele testen

In-akustik Referenz LS-1204 AIR

Tysk nøjagtighed

Som en DNA-spiral, der snor sig gennem luften. Det ser sært ud, men det virker.

Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top