TESTDynaudio Emit 30

Balanceret og budgetvenligt fra Dynaudio

Dynaudio formår faktisk at lave højtalere, der ikke koster en bondegård, men spiller som dyrere højtaler. Hvem skulle have troet det?
Karakter
Dynaudio Emit 30
Lyd & Billede mener
Vellykket kombination af åbenhed, balance og detaljerigdom. Forbavsende potent bas. Meget højttaler for pengene.
Ikke det ultimative inden for eksplosiv dynamik, og de trives bedst med en forstærker med muskler.
Specifikationer
  • Type: 2½-vejs gulvhøjttaler
  • Bas: 2 x 14 cm MSP
  • Diskant: 28 mm Cerotar
  • Maks. belastning: 180 W
  • Indgange: Single par WBT
  • Følsomhed og impedans: 87 dB / 4 ohm
  • Frekvensområde: 44 Hz – 25 kHz (-6 dB 39 Hz – 35 kHz)
  • Mål og vægt: 17 x 90 x 27 cm / 15,5 kg
  • Finish: Sort el. hvid lak, valnøddefinér
  • Web: dynaudio.com
forfatter

Jeg var ikke helt sikker på, hvad der ventede mig. Sidst jeg testede højtalere fra Dynaudio, kostede de over 200.000 kroner parret. De forhåndenværende koster en brøkdel.

Faktisk har de fleste højttalere jeg har testet fra Dynaudio ligget i højere prisklasser, men det skyldes ikke, at de ikke laver billigere højtalere. De har bare ikke lanceret noget nyt i de lavere prisklasser i meget lang tid.

Det har de nu. Den nye Emit-serie blev præsenteret i sommers, og blandt seriens fem modeller har vi testet den næststørste gulvstående, Emit 30. En kompakt, slank og lækker gulvhøjttaler.

De slanke Emit 30 fås også i sort og selvfølgelig i hvid.

Emit 30 stiller op i samme prisklasse som Klipsch RP-8000F og DALI Oberon 7, men Dynaudio’erne er klart de mindste og mest indretningsvenlige. De fås i sort eller hvid lak og, som vores testeksemplar, med top- og sideplader i valnøddefinér.

Dynaudio siger, at den nye Emit-serie – der består af to gulvhøjttalere, en centerhøjttaler og to kompakthøjttalere – er designet og udviklet hos dem selv, hjemme i Danmark. Den avancerede måle-rig, de kalder Jupiter, er både brugt på den dyre Confidence-serie og Emit-serien.

Selvfølgelig er materialerne og enhederne af en anden kvalitet på et par Emit 30, men målet har været, at højttalerne skal være genkendelige som et par Dynaudio-højttalere.

Cerotar-diskanten med Hexis-enheden placeret bag membranen.

Sådan er de bygget

Efter at have monteret de medfølgende fødder under højttalerne lod jeg dem stå og spille i 60 timer. Mest for at være på den sikre side, for min erfaring med Dynaudio er, at lidt tilspilning ikke skader.

Det gav mig god tid til at studere litteraturen og konstruktionen. Som fortalte, at Emit 30 har fået Cerotar-diskanten fra Evoke-serien, der blev lanceret for et par år siden som en serie i premiumklassen. Dem har vi rigtig gode erfaringer med fra tests, og Evoke 20 vandt også en gruppetest af premium-kompakthøjttalere.

Det lovede godt for den videre test, tænkte jeg, og studerede de to bas/mellemtone-enheder. De er 14 cm i diameter og overlapper hinanden lidt. Den ene spiller mellem 44 og 1000 Hz, den anden fra 44 til 3550 Hz. Resten er Cerotar-diskantens domæne.

De to enheder har Dynaudios velkendte MSP-membraner (Magnesium Silicate Polymer) og to ferritmagneter, som indeholder strontiumcarbonat, samt en lettere svingspole med kobberbelagt aluminiumvikling.

Alt dette er placeret i et kompakt basreflekskabinet sammensat af 18 cm MDF-plade, med portene bagpå og de nævnte fødder nedenunder. Der medfølger stoffronter, der sidder fast med magneter.

To ferritmagneter, alu-spoler og Dynaudios MSP-membraner.

Sådan lyder de

De er lidt mere tungtdrevne, end jeg havde håbet. En opgivet følsomhed på 87 decibel og en nominel impedans på 4 ohm kræver lidt mere af forstærkeren, end en ældre receiver normalt formår at levere. En lille Rotel-forstærker på 40 watt, eller endnu bedre en Hegel H95 eller H190, vil dog ikke have nogen problemer med at få liv i et par Emit 30.

Så kan man, ligesom jeg, opleve lidt af en åbenbaring. Jeg havde ikke troet, at de små højttalere var i stand til at spille så sejt og højt. I hvert fald ikke med to 14 cm basser. Normalt plejer højttalere, der ligner Emit 30, at spille pænt, med tilstrækkelig bas, men ikke med nogen særlig dybde eller dynamik.

Det samme kan ikke siges om Emit 30. De spiller højere, end man skulle tro, og der er faktisk rigeligt med både bas og dynamik her. Musikken slår ikke gnister på samme måde som på et par Klipsch-højttalere, men lyden er mere raffineret og poleret, og mere behagelig i længden, hvis man spiller højt.

Optagelsen fra Leonard Cohens koncert i O2 Arena i London er langtfra perfekt, men højttalerne formår fint at formidle stemningen fra koncerten. Man bliver trukket tættere på scenen og fanger nemt nuancerne i koret på “Tower of Song”.

Den lige så afslappede “My Foolish Heart” med Al Jarreau lyder mere som en optræden i en salon, hvor møblerne er betrukket med velour, og dermed forstår man måske, hvor jeg vil hen. Højttalerne er brandgode til at formidle stemningen i musikken.

Kari Bremnes’ “Togsang” er måske slidt i testsammenhæng, men nummeret er uopslideligt. Den vægt, trommerne har i bassen, oversteg mine forventninger til, hvad et par 14 cm enheder kan præstere i så små kabinetter. Når bassen bliver fysisk, ved man, at konstruktionen ikke er helt tosset.

Nuancer, detaljer og klangfarver synes jeg kommer fornemt frem på Emit 30. Som lyder åbent, afbalanceret og meget naturligt og behageligt. Også når man har lyst til at spille højt.

Men det er måske her, begrænsningerne kommer frem. For de er ikke lige så hårdtslående og dynamiske som deres dyrere søskende. Dynamikken sprudler også lidt mere på DALIs Oberon-serie, men sidstnævnte er måske ikke så raffineret og poleret som Emit 30.

Kompakt af en gulvhøjttaler at være.

Konklusion

De slanke, gulvstående Emit 30 er umådelig lette at holde af. Placér dem ikke for langt fra, men heller ikke for tæt på bagvæggen, og vær forberedt på, at de kan spille meget større og sejere, end du havde forestillet dig. Måske ikke vores førstevalg til live-optagelser med hårdtslående dødsmetal, men de spiller smukt afbalanceret og raffineret på alt andet.

Det er dem, man skal vælge, hvis musiksmagen er alsidig, pladsen begrænset, og man reelt er mere interesseret i at høre musik end at lege med hi-fi.

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.