SoundLink er et stilrent apparat i et praktisk format, der nemt får plads på en hylde. Den glider til og med ned i tasken, hvis man vil tage den med sig, og batterier holder længe nok til de fleste lejligheder. Man behøver ikke at bekymre sig om robustheden, da byggekvaliteten er rigtig god, og det føles som et stabilt apparat. Desuden beskyttes forsiden ved transport af et etui, der efterfølgende kan foldes og anvendes som stativ. SoundLink findes også i en kromversion med læderetui til 500 kroner ekstra, eller du kan købe tasken som ekstraudstyr i forskellige farver.
På oversiden er der knapper til at vælge enten Bluetooth til trådløs afspilning eller AUX, hvis man vil bruge ledning. Diskrete lamper viser, hvilken indgang man har valgt, samt batteristatus. Mute og volumenkontrol er de øvrige knapper. Håndteringen kunne altså ikke være meget nemmere, når man vil have sin musikkilde sluttet til. Op til seks forskellige apparater kan parres med højttaleren, hvilket burde være tilstrækkeligt for de fleste.
Som sædvanlig er Bose hemmelighedsfulde omkring indholdet af kassen, bortset fra at man siger, at i forhold til den gamle model skal der sidde nye elementer og ny signalprocessor i den. Og den lyder bedre, frem for alt i mellemregisteret, men det er ikke nogen dramatisk forskel. Af en så lille og tynd højttaler at være er lyden imponerende, og specielt når man kan skrue volumen så højt op, uden at det giver forvrængning. Det bliver dog lidt hård og skarpt, så normal volumen er at foretrække.
Konklusion
Vil man have en højttaler, som man kan tage med sig ud på verandaen eller putte ned i rejsetasken, så er SoundLink meget praktisk. Etuiet beskytter ved transport og tjener som stativ, når man lytter. Batteriet gør, at man slipper for ledninger, og batteritiden er okay. Håndteringen er let, og selv om fjernbetjening savnes, så kan man jo styre det meste fra sin mobil. Lyden er overraskende god i forhold til størrelsen, selv om du bør holde dig til et rimeligt lydniveau, for at det lyder bedst.