Logitech Ultimate Ears TripleFi 10

Alle gode ting er tre-vejs

Ultimate Ears TripleFi 10 har tre højttalerelementer i hver prop, for krystalklar lyd i hele frekvensområdet.

Logitech TripleFi 101

TripleFi 10 er Ultimate Ears nye topmodel blandt universelt tilpassede ørepropper (dyrere, specialtilpassede propper findes). Hele tre højttalerelementer giver lyd til hvert øre, med et passivt delefilter, som retter bas, mellemtone og diskant til hvert sit element. Dette giver en stor lydmæssig fordel, ikke mindst når vi taler om høj dynamik og lav forvrængning. Ulempen er, at soklerne til propperne bliver store for at få plads til delefilteret og elementerne. I tilfældet TripleFi 10 stikker sokkelen ca. to cm ud, hvilket er løst med en bøjle, som foldes rund om øret for at holde propperne på plads. Derfor er det ikke noget problem til daglig brug.

De koster en del, men til gengæld har Ultimate Ears TripleFi 10 få sidestykker blandt ørepropper. Specielt dynamikken udmærker sig. Hvert trommeslag smælder hårdt, for så at dø ud lige så hurtigt som det kom. Der er meget luft omkring instrumenterne, og sjældent hører vi så klare sangstemmer. Basresponsen er heftig uden at blive for fed, og det er i det hele taget særdeles lidt at udsætte på TripleFi 10.

Selv de bedste hovedtelefoner gør ikke propperne til skamme, for dette er lyd i særklasse. Endnu mere luft i toppen af overtonerne, og propperne kunne konkurrere med langt dyrere sager. Er du på udkig efter propper, som virkelig tåler noget, og som gengiver musikken med samme glimrende lydkarakter på alle niveauer, kan du stoppe din søgning her.

Læs videre
Exit mobile version