Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Philips NTX400

Er der fest eller hvad?

Mange lydkilder, festligt blinkende lamper og godt lydtryk til en fornuftig pris.

Skrevet af / 30/05/2018 - 14:34
Philips NTX400
Jonas Ekelund

Efter et par mere middelmådige produkter giver Philips NTX400 os, præcis hvad vi leder efter i denne kategori. Et topsejt udseende, fede højttaler-enheder og store, blinkende lamper. Se det er en party-højttaler!

Kabinettet er lavet af tillidsvækkende stumt træ og har et par gedigne håndtag på siderne, så man kan flytte højttaleren. Den er dog ikke beregnet til at tages med til udendørsfester; i denne størrelses- og volumenklasse er det usædvanligt med batteridrift. Det er snarere en højttaler, som man stuver ind i bilen og tager med til studentergilde.

Ud over at streame musik fra mobilen kan man også afspille MP3 fra USB-stick, almindelige musik-cd’er og FM-radio eller tilslutte eksterne lydkilder med ledning.

Den styres relativt enkelt med fjernbetjeningen. Men desværre er der ikke nogen app for nemmere betjening eller ekstrafunktioner. Det meste kan dog også styres med de mange knapper på toppen.

Ud over de sædvanlige funktioner som valg af kilde, EQ-indstilling og basforstærkning samt styring af afspilningen er der også nogle mere specielle. F.eks. en knap til at vælge imellem forudindstillede lyseffekter. Desværre er de ikke særlig varierede og følger ikke lige så godt med musikken som på JBL Pulse.

(Foto: Producent)

Lydtryk og bas

Den mest spændende knap er den rødt lysende NX Bass, der minder ikke så lidt om affyringsknappen til et langdistancevåben. Når den trykkes ned, øges lydstyrken, bassen forstærkes, og lamperne går amok i nogle få sekunder. Mærkeligt nok er det først her, højttaleren virkelig viser sit party-potentiale, så det er trist, at man ikke kan have denne indstilling aktiveret i længere tid.

Ikke fordi den ellers er genert af sig. Den har en kraftfuld lyd med solid bas, som helt sikkert kan fylde dansegulvet til enhver fest. Bassen er dog ikke så distinkt og hårdslående, og der mangler klarhed i mellemtonen.

Energien på dansegulvet når nye højder, når man fyrer NX Bass af.

Konklusion

Hvis man vil have en sjov og højlydt højttaler til festlokalet, er Philips NTX400 en god mulighed. Den har kapacitet til at fylde et større rum med øredøvende musik og bas nok til at sætte fart i festen. Hvor kraftig den kan være, finder man først ud af, når man fyrer den særlige NX-mode af, som desværre er en kortvarig fornøjelse. Ekstra festligt bliver det med de store blinkende ringe omkring højttaler-enhederne, selv om vi godt kunne ønske os noget mere variation i lysshowet.

Når festen er forbi, kan man let tage højttaleren med igen takket være de praktiske håndtag på siderne.

Karakter
Philips NTX400

Lyd & Billede mener

Mange musikkilder. Ganske simpel betjening. Gode lydressourcer og kraftig bas. Ingen mobil-app. Lidt for monotont lysshow. NX Bass varer kun et øjeblik.

Også i denne test:

6 party-højttalere

Soundboks 2

Den går faktisk helt op til 11

Den ultimative festivalhøjttaler med et sygt højt lydniveau og batteri til hele weekenden.

Tordnende bas og vanvittigt lydtryk. Meget robust. Enestående batterilevetid.
Batteriet måtte godt have været mere beskyttet. Dyr.
Læs hele testen

Sony MHC-V71D

Så er der party!

Sony er festens konge med øredøvende volumen, tung bas og de bedste lyseffekter.

Komplet app-betjening. Imponerende lysshow. Heftig bas.
Kræver forsigtighed ved transport. Overvældende mange knapper.
Læs hele testen

Panasonic SC-UA4

Sæt gang i hjemmefesten

Godt lydtryk og kompakt design, men unødvendigt bærehåndtag, da den ikke har batteridrift.

Mange musikkilder inklusive cd. Kraftig lyd med god bas. Kompakt format.
Ingen app til iOS. Mangler batteridrift. Lamper kun med fast blåt lys.
Læs hele testen

JBL Pulse 3

Lysglad hjemmefest

I stedet for dunkende bas og blinkende lys byder Pulse på hyggemusik og lejrbålsstemning.

Vandtæt ifølge IPX7. Virkelig sjove lyseffekter. Flere kan køres som stereopar eller i party-mode.
Utilstrækkelige lydressourcer til udendørs fester. Bassen er for svag til elektronisk dansemusik.
Læs hele testen

iDance AC/DC TNT-3

Rock In Peace

Kort batterilevetid og overraskende pæn lyd gør, at festen hurtigt fiser ud.

Overraskende velbygget og let at transportere. Ingen større fejl ved lydkvaliteten.
For kort batterilevetid til udendørs fester. Mangler volumenressourcer og punch i bassen.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top