Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Klipsch RP-160M

Storslåede

Højttalerne fra Klipsch er et nummer større end de andre testdeltagere og bevæbnet til tænderne med kraftige horndiskanter og bas-elementer. Det kan høres!

Skrevet af / 08/05/2015 - 05:00
Klipsch RP-160M
Audun Hage

Reference-serien fra amerikanske Klipsch er en højttalerlinje, der nyder stor popularitet både på hjemmebane og her i Skandinavien. Den nye Reference Premier-serie blev lanceret på årets CES-messe i Las Vegas og byder på en række forbedringer i forhold til forrige generation. Bl.a. et nyudviklet 90 x 90 graders Tractrix-horn med gummieret overflade for at dæmpe resonanser, forstærkede bas-elementer og et redesignet, æstetisk renere kabinet, hvor fronten fæstnes med skjulte magneter.

Den model, vi tester her, RP-160M, er den største af to kompakthøjttalere og har en sokkel, som tilter dem en smule opad. Selv om “kompakt” måske er lidt af en tilsnigelse: Klipsch RP-160M er for store til at være i en reol og bør snarere placeres på standere eller stå på et passende højt bord eller et tv-møbel.

Lydkvalitet
Horndiskanter har flere fordele. En af dem er øget effektivitet, som betyder, at højttalerne skal bruge færre watt for at spille højt. Effekt er ikke ligefrem en mangelvare med vores Hegel H80 referenceforstærker – men det er tydeligt, at RP-160M spiller væsentlig højere i forhold til volumenknappens position.

Mange forbinder horndiskanter med skarp, lidt klemt PA-lyd, men den beskrivelse passer ikke på RP-160M! Tværtimod bevarer højttalerne en varm, behagelig lydkarakter selv ved høj volumen og lyder sprødt og detaljeret uden at blive for fremadlænede.

Det store kabinet med den massive hornformede basport på bagsiden indikerer, at disse højttalere er lavet til at flytte meget luft, og det er helt korrekt: Daft Punks synth-bas og trommerytmer serveres med imponerende tryk og tyngde i anslagene. Det er de eneste højttalere i testen med ordentlig bas af den type, der kan mærkes i stoleryggen! RP-160M er en oplagt kandidat til fest, da de kan spille tordnende højt uden at forvrænge.

Ulempen ved det store kabinettet og den potente bas er, at RP-160M har brug for mere plads omkring sig. Derfor er de ikke ideelle som kompakthøjttalere i enhver sammenhæng.

Rock around the clock
Lydmæssigt stiller Klipsch RP-160M egentlig op i en klasse lidt for sig selv. Den store, saftige basgengivelse er potent nok til at vælte de øvrige testdeltagere omkuld! Kombineret med god dynamik og en dejlig ren lyd i mellemtone og diskant – selv ved høje lytteniveauer – får man her testens mest underholdende lyd.

Hvis de er for store, kan lillebror RP-150M være et mindre, men lige så rockende alternativ.

Lyd & Billede mener

Med stor og kraftig lyd samt en følsomhed på hele 95 dB kan Klipsch-højttalerne give imponerende resultater selv med en moderat, overkommelig forstærker. De tunge højttalere kan ikke uden videre være i en bogreol.

Også i denne test:

6 kompakthøjttalere til under 6.000 kroner

Canton Chrono 502.2

Silkelyd fra bogreolen

Nogle af de mest kompakte højttalere i testen lyder blødt og forførende.

Højttalerne har noget nær den lækreste udførelse, vi har set i denne klasse. Desuden lyder de både fint og opløst med meget luftige overtoner. De kompakte mål gør dem meget placeringsvenlige.
Bassen er ikke så heftig, og der mangler også lidt attack opad i toneområdet.
Læs hele testen

Bowers & Wilkins 685 S2

Guldstandarden

600-serien fra Bowers & Wilkins har i årevis været målestokken for lydkvalitet i kompaktklassen. De opgraderede 685 S2 viser igen, hvor skabet skal stå!

685 S2 præges af en detaljeret mellemtone og en finkornet diskant, som slipper flere detaljer igennem end konkurrenterne, plus en balanceret lydkarakter, der egner sig godt til alle slags musik.
Når man prøver at gøre alle tilpas, kan det også blive en smule kedeligt for nogle. Der er andre testdeltagere med endnu mere bastryk og energi.
Læs hele testen

Elac BS 73

Silkebløde vokaler

Fra Elac kommer nogle små højttalere med en charmerende stor og fyldig klang.

En dejlig åben og varm lyd karakterisere disse højttalere, som aldrig skærer i ørerne.
Bassen er lidt mere forsigtig, og Elac har ikke lige så dynamisk og sprælsk lyd som de heftigste konkurrenter i prisklassen.
Læs hele testen

PSB Imagine XB

Energi til overmål

Disse små krabater passer fint ind i bogreolen og varter op med overraskende livlig lyd.

Højttalerne lyder større, end de ser ud, med en frisk og rytmisk spillestil. Meget underholdende og med mange detaljer i lydbilledet. Også meget placeringsvenlige.
Andre højttalere i klassen har dybere bas, og mange har en blødere, glattere spillestil.
Læs hele testen

SVS Prime Bookshelf

Tåler godt med tryk

SVS er kendt for deres hjemmebiograf-systemer. Disse højttalere vil nok også trives bedst i hjemmebiografen.

SVS Prime Bookshelf har en heftig basrespons af kompakthøjttalere at være. Basrytmerne har god slagkraft, og højttalerne lyder aldrig hårdt selv ved høj volumen.
Vi savner mere luftige overtoner. Instrumenter og sangstemmer lyder lidt dæmpet og mangler gnist og energi.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top