B&W 684 S2 har fået finpudset hele konstruktionen med en ny aluminiumdiskant, der nu sidder i et flydende gummiophæng for at reducere interferens fra mellemtone og bas. Diskanten har også fået et beskyttende gitter for at undgå buler. Bas/mellemtone er den velkendte kevlarmembran med ny fase-plug.
Basporten er frontmonteret, hvilket gør højttalerne lette at placere i en bogreol, på en hylde eller (helst) på standere.
Lydkvalitet
B&W 685 S2 viser sig at være højttalere med et bredt repertoire. Mens de andre højttalere imponerer på hver deres område, er det Bowers & Wilkins, der har de bedste samlede egenskaber. Emilie Nicolas’ “Pstereo” fylder vores lytterum med stor og fyldig lyd, flot stemmegengivelse og fremragende detaljer. Daft Punks “Lose Yourself to Dance” lyder også meget åbent og detaljeret. Og Dan Wilsons klaver fylder rummet med ægte klaverlyd.
Det er også de højttalere i testen, der byder på det mest imponerende lydbillede: Placeret på standere, et godt stykke fra sidevæggene og med en halv meters afstand til bagvæggen gav 685 S2 os et holografisk stereoperspektiv, som ingen af konkurrenterne kunne matche.
Musik gengives i flere lag, hvor detaljer, som man ellers ikke lægger mærke til, kommer tydeligt frem. Og det uden at lyden bliver for skarp i toppen eller trættende at høre på. Vi antager, at det i høj grad skyldes det forbedrede diskant-element.
685 S2 gør i det hele taget meget lidt galt! Hvis vi endelig skal trække ned for noget, så må det være, at mellemtone og bas opleves som lidt mere forsigtige og tilbageholdende, med mindre saftig dynamik end PSB og lidt tyndere bas, end krudttønderne fra Klipsch kan præstere.
Musikalske multitalenter
Det her er højttalere, der er lavet til at fungere i mange sammenhænge og tiltale flest muligt. Netop derfor kan de også opleves som lidt “høflige og civiliserede” af lyd-entusiaster, der foretrækker en mere energisk, fremadlænet lydkarakter.
Alligevel er testpanel ikke i tvivl: Bowers & Wilkins 685 S2 er soleklart de bedste allround-højttalere i testen!