Den kompakte Mercury V1 har fået stivere kabinet end sin forgænger og er noget større for at gengive dybere bas. Det skal da heller ikke mange takter til for at begejstre testpanelet. Tannoy Mercury V1 er en af de allerbedste højttalere, vi har hørt til under 2.000 kroner. De gengiver et stort og åbent lydbillede, uden mærkbare problemområder. Det er kun en lidt tyndere bas end Boston-højttalerne, som hindrer Tannoy fra at gå helt til tops. Imponerende lyd til en god pris!
Tannoy Mercury V1
Røverkøbet (bedste køb)
Tannoys nye glimrende indstigningsmodel sætter ny standard i prisklassen under 2.000 kroner.
