Målet med den nye Zensor-serie er at klemme maksimal vellyd ud af et stramt budget, og førstehåndsindtrykket fra Dalis nye kompakthøjttalere er overraskende positivt. Selv om prisen er lave 1.698 kroner, fremstår Zensor 1 som en af de bedst udførte højttalere i testen, og lyden er desuden let at blive glad for. De små Dali´er scorer højt på alle områder, men hvis vi skal trække noget specielt frem, må det blive den meget raffinerede diskantgengivelse, som gør den til en klar, åben og alsidig musikgengiver. En fortræffelig allrounder og meget god til prisen.
Dali Zensor 1
Sensitive Zensor
Dalis nye budgethøjttalere er både lette at kunne lide og lette at drive.
