Boston Acoustics var engang bland de mest kritikerroste producenter af småhøjttalere, da A-serien blev introduceret for over 30 år siden. Nu gør amerikanerne comeback med disse billige og kompakte højttalere. A25 er lille nok til at gå ind i bogreolen og har samtidig vægbeslag på bagsiden, således at de nemt kan hænges på en skrue på væggen. De bør alligevel allerhelst stå lidt ud fra væggen på grund af den bagudvendte basport. Lyden er kort og godt meget imponerende, med særdeles fyldig bas, som er præcis og kan spille højt. Lydbilledet er også mere tredimensionalt på A 25 end nogen af de andre højttalere i testen. De, der vil have en mere livlig højttaler, som aldrig stopper med at engagere, bør tjekke Boston A 25 ud!
Boston Acoustics A 25
Bedre end de fleste (bedst i test)
Outsideren i testen har så fed lyd, at den stikker af med prinsessen og det halve kongerige.
