Philips Fidelio DS8800W

Gennemsnitlig

Fidelio har sine fordele og ulemper, men lyden lever ikke op til vores forventninger.

Philips Fidelio SoundCurve DS8800W

Philips’ buttede Fidelio-højttalere har altid set pæne ud, og denne gang har man taget formen et skridt videre med et lidt barskere udseende. På bagsiden findes en line-indgang og et USB-stik, som desværre kun kan bruges til spille musik fra afspilleren. Fjernbetjeningen er god, og app’en endnu bedre. For en gangs skyld kan man indstille lyden, som man vil have den, og app’en tilfører desuden internetradio og en clockradio. Men vi ville ønske, at app’en kunne installere apparatet på netværket, for Fidelio DS8800W var det apparat, som gav os flest problemer ved tilslutningen.

Tidligere Fidelio-højttalere har fået gode bedømmelser af os for deres udmærkede lyd. Men denne gang er der sket noget. Det er fortsat en klar og behagelig lyd med god bas, men der mangler noget. Det lyder fladt og tyndt i mellemregisteret, hvilket gør, at man ikke rigtig sidder og får den dér fodbankende musikglæde, som vi er vant til. Overordnet set er højttaleren over middel, men heller ikke mere.

Konklusion
Normalt kan vi godt lide Philips Fidelio-højttalere, men den her når ikke hele vejen rundt. Lyden er lidt tam og tynd, hvilket er langt fra, hvad vi er vant til. Måske er formen gået ud over funktionen? Den er desuden vanskelig at installere. App’en giver dog mange gode ekstrafunktioner, og apparatet gør sig godt i bogreolen. Til denne pris findes der dog andre alternativer, som ser lige så godt ud, og som lyder bedre.

Læs videre
Exit mobile version