Engelske Q Acoustics har de senere år haft succes med deres højttalere til hjemmebio samt indbygningshøjttalere. De helt nye BT3 er en del af et forsøg på også komme til at levere lyd til tv og mobile enheder.

Udseendet er mere råt end hos de øvrige i testen. Lakeringen har en halvblank og lidt ru, plasticagtig overflade, som sammen med metalgitteret giver et no-nonsense udtryk, der leder tankerne hen på professionelt udstyr.

Der er to line-indgange (stereo RCA og mini-jack), optisk digitalindgang samt udgang til subwoofer. Ud over fjernbetjeningen kan man styre højttalerne fra knappanelet på toppen.

BT3 har klare analytiske kvaliteter. Stemmegengivelsen er klasser bedre end Audio Pro Addon T12 og med en bedre tonebalance end Scansonic S5 BT. Det høres på numre som “Tom’s Diner” med Suzanne Vega og “Scarlet Ribbons” med Sinéad O’Connor, hvor hver en vejrtrækning høres klart.

Lyden kunne dog godt komme lidt mere fri af kassen. I Roger Waters-nummeret “Three Wishes”, hvor der manipuleres godt og grundigt med faseforholdene, kommer perspektivet ikke så langt uden for højttalerne som på de billige Pioneer XW-BTS5.

At der godt kan spilles højt, demonstreres på Gorillaz-hittet “On Melancholy Hill”. Der er masser af fremdrift og energi, uden at grebet om detaljerne slippes. Bassen kommer også fint med i mindre rum. Også “One Spliff a Day” bliver gengivet med begejstring og energi – selv om man kan mærke, at reggae ikke er QT3’s livret.

Rykker man ét trin højere op på energiskalaen til storladen heavyrock, begynder BT3 også at miste grebet. På “Pestilence and Plague” fra albummet Nostradamus flyder kor og guitar lidt sammen. Men opgaven er svær, og højttalerne slipper bedre fra det end nogen andre i testen!