TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Triangle Elara LN01A

Livlig og praktisk

Triangles trådløse højttalere er et velkonstrueret og letanvendeligt alternativ i prisklassen.

Skrevet af / 18/06/2018 - 16:19
Triangle Elara LN01A
Lasse Svendsen

De franske højttalere ser godt ud i hvid og er ikke så store, at de ikke kan være i en bogreol. Men det skal man måske være lidt forsigtig med, hvilket vi vender tilbage til. Men først: Højttalerne har alt, hvad man har brug for, indbygget. Der er lydindgange til både analoge og digitale kilder, f.eks. optisk indgang, som man kan bruge til tv-lyden. De har også pladespillerindgang – plug and play, som vi siger – og selvfølgelig trådløst via Bluetooth.

Højttalerne forbindes med et medfølgende højttalerkabel og kan stå på en hylde, i reolen eller på et par standere. Alt kan styres med den medfølgende fjernbetjening, som ikke ligefrem oser af kvalitet, men fungerer.

(Foto: Producent)

Lydkvalitet

Triangle Elara er en livlig højttaler med generøs bas, der af og til kan virke overvældende. Heldigvis kan man justere bas og diskant og tilpasse balancen i lyden til placeringen i rummet. Det er en fordel, for hvis man placerer dem ind til væggen eller i bogreolen, må bassen dæmpes for ikke at blive for voldsom. Ellers skygger den også for mellemtone og diskant, som hurtigt drukner i bas.

Annonce

Men når justeringerne er gjort, er balancen god. De kan måske virke lige lovlig ivrige i diskanten, når man spiller højt, men de lyder klart og åbent med en fin gengivelse af vokaler og strengeinstrumenter. På det klassiske spor klarede de sig rigtig godt; koret kommer godt frem i lydbilledet, og der er rigeligt med bas.

(Foto: Producent)

Konklusion

Triangle Elara leverer et større lydbillede end de fleste i sit felt og lyder overbevisende på klassisk musik. Bare pas på ikke at spille for højt, da man så risikerer, at bassen skurrer. På Eminem-nummeret har den godt tryk på i bassen, som er relativt veldefineret, men ikke særlig dyb. Klangbalancen hælder mod det varme, og der er lidt betoning i mellemtonen. Men meget andet er der ikke at trække ned for.

De er nemme at sætte op og nemme i brug, lyder både afbalanceret og levende, og er udstyret med indgange nok til at dække de flestes behov.

Karakter
Triangle Elara LN01A

Lyd & Billede mener

Kompakte og vellydende allround-højttalere med mange tilslutninger og god brugervenlighed. Ingen USB-indgang, ussel fjernbetjening og relativt høj pris.

Også i denne test:

5 trådløse højttalere

Klipsch R-14PM

En lille krudttønde

Det er ikke størrelsen, det kommer an på. Disse dynamiske vidunderbørn fra Klipsch knockouter de større udfordrere!

Klipsch-højttalerne tegner et massivt, lækkert og detaljeret lydbillede op.
Billig kabinet-finish. Hvis man vil have ordentlig dybbas, må man parre dem med en separat subwoofer.
Læs hele testen

Argon Alto 5 Active

Et kup til prisen

Testens billigste højttalere er slet ikke noget at kimse af. Argon Active 5 spiller faktisk imponerende godt!

Argon-høyttalerne har en tydelig, luftig og fyldig lyd, som absolutt kan måle seg med langt dyrere konkurrenter.
Højttalerkabel skal købes separat.
Læs hele testen

SA saxo 3 active

Lyder fint, men …

SA har finjusteret deres saxo-serie, og saxo 3 active har fået pladespillerindgang.

Bassen er overraskende varm og fyldig, og højttalerne lyder aldrig skarpt eller pågående.
Lyder mere forsigtigt og tilbageholdende, end vi er vant til fra SA, som normalt laver meget energiske og dynamiske højttalere.
Læs hele testen

Ruark MR1 Mk2

Elegant charmør

Ruark-højttalerne er både små og anvendelige, men kommer til kort på det vigtigste.

Lækkert design og tillidsvækkende kvalitet med god brugervenlighed og relativt fyldig og varm lyd i betragtning af størrelsen.
Ingen USB- eller pladespillerindgang, lidt grå lyd og anæmisk dynamik med begrænset evne til at engagere.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Disse højttalerne er lydens Rolls-Royce

For dyrt køb for de fleste

Fejer soundbarerne af banen - men det koster!

Fyrværkeri i hjemmebiografen

Velafbalanceret filmlyd

Fantastisk soundbar til The Frame

Samme kvaliteter som de større modeller

Udendørs stereo i sommervarmen

Familiefejde i B&W

Træd ind i filmen med Dolby Atmos!

Fantastisk lyd fra en standerhøjttaler

Fornem højttalerteknologi på budget

Scroll to Top