5 aktive højttalerløsninger

Aktiv lydhjælp

Aktive højttalere er populære som aldrig før. Ikke så mærkeligt, for med indbygget forstærker og elektronik til trådløs lydoverførsel kan disse smarte højttalere erstatte et helt stereoanlæg!

Aktive høyttalere

En aktiv højttaler er kort og godt en højttaler med indbygget forstærker. Den gør det muligt at tilslutte dine lydkilder direkte til højttalerne, uden behov for nogen separat forstærker. Du kan spare penge og bokse – og ikke nok med det: Lyden bliver sandsynligvis også bedre, fordi alle delene er skræddersyet til hinanden.

Den aktive højttaler egner sig ypperligt som “højttaleranlæg” for små trådløse enheder som Sonos, Logitech Squeezebox eller Apple AirPort Express. I prof- og studiebranchen har man sværget til aktive højttalere i årevis, men det er først de seneste år, de er blevet populære til hjemmebrug.

Direkte indsprøjtning
Der er mange fordele ved at bygge forstærkeren ind i højttalerne, og den største er, at man så kan erstatte det traditionelle passive delefilter med et elektronisk delefilter foran forstærkeren. Med separat forstærker til bas og diskant slipper lydsignalet for at skulle igennem metervis af kobbertråd, spoler og kondensatorer og tager i stedet den direkte vej ind i højttaler-elementet.

En anden fordel ved aktive højttalere er, at man undgår forstyrrelser mellem højttaler-elementerne. Et passivt delefilter består af spoler, som producerer elektromagnetiske felter. Hver af spolerne vil påvirkes af magnetfeltet fra andre spoler i delefiltret, hvilket kan forplante sig som “crosstalk” eller lydlækage mellem højttaler-elementerne. Det kan du let selv teste: Sæt et spor med kun bas på, og du vil kunne høre støj fra diskant-elementet. Det er et af de største problemer med passive delefiltre. Med aktive delefiltre undgår man denne negative påvirkning, fordi frekvensdelingen sker elektronisk foran forstærkerne. Og det er grunden til, at vi generelt oplever “renere” lyd fra aktive højttalere.

Dybere basgengivelse
Et elektronisk delefilter giver også andre muligheder, såsom at justere højttalerens klangbalance. Man kan f.eks. øge niveauet i dybbassen, uden at det får effekt opover i mellemtone og diskant. Aktive højttalere har ofte dybere og kraftigere bas end tilsvarende store passive højttalere, foruden at de kan spille højere og renere.

Testen
Vi har set nærmere på fem aktive højttalerløsninger, hvor prisen spænder fra 4.000 til 10.000 kroner. Hensigten er at give et overblik over nye aktive løsninger på markedet. Testdeltagerne bruger til dels forskellige tekniske løsninger. Nogle af højttalerne har indbyggede D/A-konvertere, mens andre kræver, at du tilslutter en analog lydkilde med egen volumenkontrol. Flere af højttalerne i testen understøtter også trådløs lydoverførsel, enten indbygget eller ved hjælp af USB-adapter.

I denne test har vi hovedsagelig taget os af det, vi betragter som fuldaktive hi-fi-højttalere, med dobbelte forstærkere og indbyggede delefiltre i hver af højttalerne. Vi har bevidst styret uden om semi-aktive højttalere, hvor elektronikken sidder i den ene højttaler med et højttalerkabel over til den anden. Det er en “halv” løsning, som kun giver de praktiske og ikke de lydmæssige fordele ved aktiv drift.

De utallige tilslutningsmuligheder kan også byde på problemer: Her bliver der let mange ledninger, hvis du vil koble flere lydkilder til samtidig. Vil du benytte digitalindgangene, så må du desuden viderekoble signalet med ekstra digitalkabel mellem højttalerne. Læg hertil dobbelt strømledninger, og der bliver let kabelkaos, hvis du ikke holder tungen lige i munden, når du installerer dem. Trådløse højttalere som f.eks. Dynaudio Xeo 3 har absolut deres charme …

Fordele ved aktive højttalere

Ulemper ved aktive højttalere

 

Eksempler på lydkilder
 

Pc/Mac

iPod dock

Apple AirPort Express

USB DAC

Sonos

Logitech Squeezebox

Hi-fi-forstærker med pre-out

Læs videre
Exit mobile version