: Opsummering

Der er ingen tvivl om, at lydoplevelsen løftes et hak, når du dobler prisen fra 4.000-5.000 kroner for en surround-receiver. Receiverne i denne test har mere af det hele og parrer udstyr med lydkvalitet på en helt anden måde. Pludselig får man et ordentligt fundament og en evne til at trække selv store højttalere uden at gispe efter luft. Og endelig får vi udsøgte lydoplevelser i stereo såvel som surround.

Når man kombinerer lydkvalitet med funktioner, som gør det muligt at skræddersy lydbilledet optimalt til rummet og opsætningen, er det Yamaha RX-A1020, der troner på toppen. Højdekanalerne integreres bedre end hos de øvrige, og selv uden er lydbilledet stort med imponerende stram og kontant basgengivelse. Fjernbetjenings-app’en til iPad er toppen, og hvis man streamer med AirPlay eller MusicPlay, får man også nemt adgang til hele den digitale musiksamling.

Tæt efter følger Onkyo TX-NR818. Den har måske endda lidt mere dynamik i mellemtonen, og også den har en imponerende basgengivelse. Den mangler egentlig ingenting ud over det lille ekstra, som Yamaha har. Behøver du derimod avanceret billedbehandling (såsom ISF-kalibrering af billeder) foruden kanonlyd, går du ikke galt i byen med Onkyo-receiveren. Vi savner AirPlay og en fjernbetjenings-app dedikeret til tablets.

Pioneer SC-LX56 er ikke langt bag Onkyo. Den har en dynamisk og hurtig spillestil med en nøjagtig klangkarakter. Desuden er det testens eneste 9.1 receiver (reklamerne siger 9.2, men de to subwoofer-udgange er tilsluttet samme kanal). Pioneer-receiveren har mange muligheder, også AirPlay. Den har også en god fjernbetjenings-app til smartphone og desuden en dedikeret til iPad. Det, der trækker ned, er hørbar trafo-brummen, når receiveren er tændt. Den er også lidt tyndere i klangen end Onkyo og Yamaha, hvilket er værd at tænke på, når den skal matches med højttalere.

Til slut har vi Denon AVR-3313 og Marantz SR6700. Det er gode receivere, som bare mangler lidt i forhold de allerbedste. De lyder begge fint – Marantz med lidt luftigere overtoner, og Denon med en noget fyldigere mellemtone – men de mangler lidt kraft og dynamik. De lydmæssige forskelle mellem dem er marginale, kort og godt fordi de i bund og grund er samme produkt. Samme komponenter på indersiden, samme kredskort og samme menusystem. Grunden til, at lyden ikke er helt ens, er at den afsluttende tuning er lavet af forskellige folk. De er begge nemme at bruge uden de mest avancerede funktioner. Fjernbetjenings-app’en er noget begrænset, og vi kunne ønske noget lidt mere avanceret i fremtiden. Gerne med egen tablet-app.

Også i denne test: