Den superslanke lydsokkel fra LG – som hedder 340N i sort og 341N i sølv – har få funktioner og er tilsvarende nem i brug. Lyden fra tv’et kommer via optisk digitalkabel, og musik kan afspilles gennem tv’et eller trådløst fra mobiltelefon via Bluetooth. Hvis tv’et er fra LG, kan lydsoklen tilsluttes trådløst med Bluetooth; da med synkroniseret lyd og billede. Af lydindstillinger er der kun surround-effekt (kaldet Cinema Sound) til og fra, ud over volumen op og ned.

Musik i stereo lyder udmærket, med mere fyldig bas, end man skulle tro. Moderne popmusik uden så meget dynamik og dybbas fungerer fint, og lyden kan blive pænt høj. Problemet opstår med mere kompleks musik. F.eks. norske Ane Bruns “These Days”, hvor bassen stresser højttalerne, som begynder at skurre.

Cinema Sound-funktionen breder lyden godt ud, og det ville have været helt fint, hvis ikke lydniveauet her var for lavt. Især film med dts HD-lydspor (såsom Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark) lyder nærmest ikke højere, end man normalt ville indstille tv’ets indbyggede højttalere. Det skyldes, at standardlydsporet – som er pakket ved siden af HD-lydsporet – har lavere lyd, for at HD-lydsporet skal virke mere imponerende. LG’s lydsokkel kan ikke skrues højt nok op til at kompensere for dette, med uengagerende resultat.

Lyden fra LG LAP340N er et løft i forhold til f.eks. et lille rejse-tv, men opgraderingen er ikke god nok til, at vi synes, den er værd at bruge penge på.