Hvor både Epson og JVC benytter e-shifting fra et 1080p panel til at prøve at give en oplevelse, der svarer til 4K, har BenQ’s panel 2716 x 1528 pixel, der fordobles optisk og forskydes en halv pixel horisontalt og vertikalt, og sammenlagt bliver nøjagtig 8,3 megapixel, altså Ultra HD.
Heller ikke dette er ægte 4K Ultra HD, da UHD-film først skaleres ned til panelets opløsning og derefter konverteres op igen. Men man får et endnu finere rastermønster end med JVC og Epson på grund af flere og mindre pixels.
Brugervenlighed
BenQ er den eneste projektor i feltet med manuel linsejustering. Det betyder, at man ikke kan gemme linseindstillinger til forskellige billedformater. Projektoren – som er af typen DLP – har BrilliantColor farveteknologi, men sidstnævnte giver for meget hvid i forhold til sekundærfarverne og bør deaktiveres.
Forskellige farvetemperaturer er der ikke; projektoren har kun Rec. 709, altså neutral. Fint nok, det er alligevel det, vi vil have. Men at projektoren skulle være perfekt kalibreret til dette farverum, er en sandhed med modifikationer. Der er for meget grøn i billedet i THX-indstillingen, som burde være neutral. Og en delta-afvigelse på 10 og derover fra 70 procent lysstyrke og op kan man ikke kalde neutral. Kalibrator Sørensen fik den dog justeret ned til omkring 1 i snit, hvilket er rigtig godt.
Hvad blæserstøj angår, synes vi, den er lidt for hørbar her, og det samme er den dynamiske iris, der står og arbejder hele tiden.
Billedkvalitet
Efter at farverne er kalibreret, burde der være linet op til fantastiske filmoplevelser. Det kunne der også have været, hvis ikke billedet havde været så blegt. Lige ud af æsken målte vi et kontrastforhold på kun 465:1, og efter kalibrering blev det ikke meget bedre med 600:1.
Selv med BrilliantColor aktiveret får vi et maksimalt kontrastforhold på 715:1, hvilket enten betyder, at skyggerne er for grå, eller at de lyse objekter er for mørke til at skille sig ud fra skyggerne. I BenQ’s tilfælde er det en blanding af begge dele – en temmelig flad oplevelse.
Med dynamisk iris aktiveret bliver det bedre, men den må arbejde så hårdt for at skabe kontrast, at man kan høre den hele tiden. Den er også til den langsomme side, så når billedet skifter fra lyse til mørke scener, kan man se sortniveauet fade ud fra gråt.
I scener med normalt lys ser det godt ud, og den højere opløsning giver et skarpt billede. Men især i mørke scener er det meget fladt, og lærredet bliver for stort til, at projektoren kan få lyse objekter frem. Og det kan virke paradoksalt, al den stund BenQ’s ekstra opløsning i forhold til Epson og JVC bedst ses på et stort lærred.
BenQ W11000 falder igennem i dette segment, især når man tager den høje pris i betragtning. Simpelthen på grund af den ynkelige kontrast. Skuffende, især fordi vi er så begejstrede for BenQ’s lavprisprojektorer.