Test : Optoma HD31UST

Farvekanon med svagheder

Med Optoma HD31UST’s spændstige farver får du meget billede for pengene fra kort afstand, men du må leve med nogle små svagheder.

Optoma HD31UST

Lyd & Billede mener

Billedet er generelt fint med mættede farver og god kontrast, der giver en god oplevelse. Meget lidt blæserstøj.
Billedet beskæres en del og er ikke lige skarpt over hele lærredet. Kromatisk aberration giver en tynd lyserød underkant på hvid tekst, og den danske menu er iblandet engelsk.
  • Teknologi: DLP
  • Opløsning: 1920 x 1080
  • Panelkontrast: 28.000:1
  • Dynamisk kontrast: -
  • Lysstyrke: 3400 lumen
  • Højttaler/lydudgang: Ja/ja
  • Levetid, lampe: 4.000 timer (Bright), 15.000 timer (Eco+)
  • HDR: Nej
  • Afstand til 100" (16:9): 0,55 m
  • Web: optoma.eu
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 9990 kr

Optoma HD31UST er en forholdsvis brugervenlig nærfeltsprojektor af DLP-typen. Menusystemet er overskueligt, og man kan vælge dansk. Der er desværre nogle forglemmelser i oversættelsen, så flere af undermenuerne delvis er på engelsk. Det hedder f.eks. “settings” og ikke “indstillinger”. Dette trækker ned på et ellers godt indtryk.

Billedjustering

Projektoren korrigerer automatisk for geometrifejl, hvis den ikke står helt lige i forhold til væggen. Tjek alligevel, om du kan gøre det endnu bedre manuelt.

Farveindstillingen Cinema giver de mest naturlige farver, og mod en hvid væg fandt vi, at lysstyrke på -10 og kontrast på +2 gav korrekt gengivelse af skygger og højlys. Det absolutte sortniveau er godkendt, selv om HD31UST ikke på nogen måde er med i toppen her. Men projektoren har god ANSI-kontrast, så sortniveau og lysstyrke bevares i scener, der har både skygger og højlys. Den oplevede kontrast er derfor god.

Farverige billeder

Wonders of the Universe er en serie om rummet, der på Blu-ray har imponerende skarphed og dybde i galakser, stjernestøv og andet øjenguf. Optoma HD31UST får galakserne til at skinne fint mod en sort baggrund. Røde dværgstjerner har intense farver, og det gule lys omkring centrum af en galakse skinner friskt.

Farverne er mere livlige end på BenQ W1600UST. Men ikke lige så nuancerede. BenQ afslører, at en mørk himmel går fra mørkeblå til lilla, hvor den ser mere knaldblå ud med Optoma.

Når vi justerer farvemætningen, bliver den mere som BenQ, men stadig med færre farvefacetter. Blege ansigter i Skønheden og Udyret bliver desuden lige lovlig gule, mens sorte mennesker nærmest ser røde ud. Der er skruet ekstra op for farvekurverne i denne film, hvilket med Optoma kan blive lidt for meget.

Når vi kigger på testmønstre, kan vi se synlige tegn på kromatisk aberration, altså at farverne er forskubbet i forhold til hinanden. Hvid tekst på sort baggrund har en tydelig lyserød underkant.

Vi bemærker også, at billedet er beskåret, såkaldt overscan, så yderkanterne mangler. Og når man indstiller skarpheden midt i billedet, bliver det ikke lige skarpt øverst og nederst. Det er, fordi optikken ikke kompenserer helt perfekt for den ekstreme projektionsvinkel. Det virker dårligt, men når man ser film, er det ikke noget, man hænger sig i.

Konklusion

Fordelene ved nærfeltsprojektorerne er også åbenlyse med Optoma HD31UST. Her får du et 60 tommers billede helt tæt på væggen og 90 tommer kun 25 cm væk. Billedet tegnes op med god kontrast mellem sort og hvid, og især i scener, hvor der er meget af begge dele, kommer DLP-teknologien til sin ret. Der er mange farver her, og selv om de mangler nogle nuancer, fungerer projektoren fint med film og tv. Vi kan også godt lide den lydsvage blæser.

Blandt ulemperne er noget kromatisk aberration, billedet er ikke lige så skarpt ude i kanterne som i centrum af lærredet, og det bliver noget beskåret.

picture2 picture3
<
>
Optoma HD31UST har automatisk geometrikorrektion, hvis den skulle være placeret skævt i forhold til væggen. (Foto: Optoma)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Epson EH-LS100 - Vi forventede meget mere
    Med laser som lyskilde havde vi håbet på noget spektakulært fra Epsons første nærfeltsprojektor til hjemmebiografen.
    BenQ W1600UST - Tættere på sandheden
    BenQ W1600UST giver alle fordelene ved at stå tæt på og få af ulemperne.

    Læs også

    Den nye iPhone 12 Pro tørrer gulv med konkurrenterne og har det bedste kamera, vi har set hidtil.
    Huaweis første hi-fi-højttaler imponerer. Ikke så underligt, da det er Devialet, der står for lyden.
    Premium-soundbaren LG SN8YG har, hvad man har brug for af udstyr, og lydmæssigt har LG oppet sig. Men hvad pokker har de tænkt på med app’en?
    Marantz’ nye CD-afspiller er også en netværksafspiller. Og en internetradio. Og en DAC. Og en forforstærker. Og en ...
    Der var engang, hvor Apples MacBook Air var det helt naturlige valg, hvis man skulle have sig en prisbillig og ultraslank bærbar computer. Er det stadig tilfældet?
    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Samsung HW-Q950T

    Vejl.pris 11935 kr Soundbar med biografambitioner

    Samsung HW-Q66T

    Vejl.pris 4999 kr Den mest afbalancerede lyd

    Sony HT-G700

    Vejl.pris 3490 kr Næsten ægte surround-lyd

    Denon AVC-X6700H

    Vejl.pris 17999 kr Du vil aldrig vende tilbage
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.