BenQ W1600UST

Tættere på sandheden

BenQ W1600UST giver alle fordelene ved at stå tæt på og få af ulemperne.

BenQ W1600UST SPREAD 46981

(Foto: Producent)

Blandt mere overkommelige projektorer har BenQ ofte markeret sig blandt de bedste. F.eks. W2000, som stadig er vores favoritprojektor til under 15.000 kroner (ja, inklusive billige 4K-projektorer med Pixel Switching).

W1600UST er den første nærfeltsprojektor, vi tester fra den kant, og den kan tegne et 100 tommers billede op under 10 cm fra væggen! Vi placerede den så tæt på væggen som muligt, hvilket var omkring 7 cm på grund af stikket på strømkablet, der rager ud. På den afstand fik vi et billede på bekvemme 90 tommer.

Billedjustering

BenQ har en overskuelig skærmmenu, hvor man let kan finde de ønskede indstillinger. I denne prisklasse vi er ligeglade med måleudstyr og farvekalibrering, og finder simpelthen den farveindstilling, der giver de mest troværdige farver (her Cinema). Derefter indstiller vi kontrast og lysstyrke ud fra testbilleder.

I BenQ’s tilfælde var det nok at sætte lysstyrken to trin ned fra midten, mens kontrasten blev sat ni trin op. Vi kunne godt ønske os direkte knapper på fjernbetjeningen til dette, omend BenQ slet ikke er alene om at flytte det til skærmmenuen.

Geometrikompensation (Keystone) er tilgængeligt, men vi behøvede ikke at bruge det på W1600UST, da den gav et helt jævnt billede op mod væggen.

Korrekte, skarpe billeder

Farverne opleves som meget neutrale. Når Brian Cox skuer op mod stjernehimlen i Wonders of the Universe, ser man himlens schatteringer i mørkeblå og lilla nuancer. Farverne er mere detaljerede end på Optoma, omend de er ikke lige så mættede og energiske. Men også godkendt i denne disciplin. Belles ansigt i Skønheden og Udyret har mere dybde og flere nuancer med BenQ, og den sorte bibliotekar ser mere naturlig ud end med den røde farve, Optoma giver ham.

BenQ imponerer med flot skarphed, som er ens over hele billedfladen – måske det skarpeste, vi har set fra en Ultra Short-Throw-projektor. Kontrasten er også god med et sortniveau på højde med Optoma, måske endda en anelse mørkere.

Testmønstre viser meget lidt kromatisk aberration, så primærfarverne er godt placeret oven på hinanden. Lille hvid skrift på sort baggrund er desuden skarpere end på de andre projektorer i testen. BenQ-projektoren er virkelig imponerende skarp. Blæseren er derimod temmelig hørbar. Hvis man skifter til Eco-tilstand, bliver den stille, men så mister man også meget punch i billederne.

Konklusion

BenQ W1600UST har alle fordelene ved den ultrakorte projektionsafstand og få af ulemperne. Ser man bort fra lidt svag farvemætning, så er farverne nuancerede og billederne meget skarpe over hele banen. Kontrasten er også god – her er det bare at nyde film og tv.

Billedet bliver endnu større helt ind til væggen end med konkurrenterne. Hvilket igen betyder, at BenQ kræver endnu mere af overfladen, som skal være plan med stort P!

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det her den bedste nærfeltsprojektor, vi har testet til dato.

Læs videre
Exit mobile version