Yamaha YAS-152

Ormen den lange

Denne soundbar er lang og passer til store tv’er. Og den kan fjernstyres fra din smartphone.

Yamaha YAS 152 miljø

Med en længde på hele 120 cm tager denne soundbar sig bedst ud med tv’er på over 50 tommer. Ud over at være godt udstyret med indgange har soundbaren udgang til ekstern subwoofer for dem, der vil have mere bas.

YAS-152 kan fjernstyres fra din smartphone via app’en HT Controller til iOS og Android. Den fungerer via Bluetooth og giver betydelig bedre overblik end dioderne på forsiden af soundbaren.

Lyden kan tilpasses via diverse lydtilstande som Movie, TV Program, Music, Sports, Game og almindelig stereo. Alle undtagen stereo simulerer en form for surround-lyd med et større lydbillede. Men til musik i stereo er den normale stereotilstand bedst.

Lydniveauet på film er ganske højt. Dialogerne er også både kraftigere og mere fyldige end med JBL, med en mere rungende brystklang fra de dybeste stemmer. Såsom Khans i Star Trek: Into Darkness. Movie-tilstanden giver et pænt stort lydbillede til film, og Yamaha YAS-152 har bedre opløsning på både dialoger og lydbillede generelt end testens billigere soundbars.

Den lyder udmærket uden subwoofer, selv om det naturligvis bliver federe, hvis man køber sådan en ved siden af.

Musik lyder temmelig fyldigt og godt opløst i overtonerne. Bluetooth lyder også fint, uden mislyde fra antennen i stille passager. Testen bedste soundbar til under 3.000 kroner.

Læs videre
Exit mobile version