Bose Solo kobles til tv’et – der ifølge Bose bør være på mellem 32 og 42 tommer – med optisk, koaksial eller analog RCA. Kun én indgang kan bruges, og Bose Solo registrerer selv, hvilken en der er tilsluttet. De andre bliver så overflødige.

Der er ingen Bluetooth, og Solo er dermed testens eneste enhed uden streaming-funktion. Fjernbetjeningen har kun tænd/sluk-knap og lydstyrke op og ned. Det gør Bose Solo idiotsikker i brug, men der er så ikke mulighed for at indstille lyden. Og derfor heller ikke noget display.

Der er ingen lydforsinkelse på digitalindgangene, så læbesynkroniseringen sidder, som den skal. Der er godt med bas, som er fint integreret med resten af lydbilledet. Dialogerne i film har mere dynamik i mellemtoneområdet end Philips HTL4110, og Bose Solo breder lydbilledet godt ud over sin egen placering.

Star Trek: Into Darkness kan spilles på et tålelig højt niveau, før actionscenerne sender Bose Solo i knæ. Benedict Cumberbatch alias Khans basstemme er fyldig nok, men Bose har ikke lige så rig bas som Philips HTL4100 og heller ikke lige så distinkte overtoner. Derfor kan vi bedst lide Philips til film.

Musik i stereo har derimod bedre tonal sammenhæng og lyder generelt en smule mere realistisk med Bose, selv om der mangler lidt luft i toppen.