Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Musikafspillere

Superlyd i lommen

Vil du have hi-fi-lyd på farten, så drop mobilen og køb en dedikeret musikafspiller.

Skrevet af / 11/04/2016 - 06:00
Musikafspillere
Geir Gråbein Nordby

Produkter i denne test

Mobiltelefonen er uundværlig i dag. Den holder simpelthen styr på vores liv. Uanset om det handler om billeder, aftaler, guides og navigation, madopskrifter, når du står i supermarkedet og er uinspireret, eller ren underholdning. Nå ja, og samtaler, selvfølgelig.

Der er næsten ingen grænser for, hvad den avancerede computer i lommeformat kan. Og næsten alle bruger i dag deres telefon, når de skal høre musik på farten.

 

Mobilen stinker

Men selv om man kan få temmelig gode lydoplevelser fra mobiltelefon, så kommer den til kort i forhold til en dedikeret hi-fi-afspiller.

For det første er det slet ikke alle smartphones, der understøtter højopløst lyd, selv om de fleste topmodeller efterhånden gør det (dog ikke iPhone). Digitalkonverteren er også sjældent fra øverste hylde, og den analoge del er begrænset, med en simpel forstærker, der er afhængig af letdrevne hovedtelefoner.

Hvis du vil tage dine hi-fi- eller studiehovedtelefoner med ud af huset, kommer mobilen kort sagt til kort som lydkilde.

Komponenter som mobil- og internetantenne samt Bluetooth kan give elektromekanisk smitte mellem de interne komponenter (selv om flere musikafspillere nu også har både internet og Bluetooth). Det kan løses ved at sætte mobilen i flytilstand, men det er ikke så smart, hvis du venter et vigtigt opkald.

Læg hertil det åbenlyse problem med begrænset batterilevetid på telefonen, og det begynder at virke logisk, at ægte hi-fi-entusiaster måske bør overveje en separat musikafspiller i lommen.

Pioneer XDP-100R er klart større end Sony NW-ZX100. Foto: Geir Gråbein Nordby
Pioneer XDP-100R er klart større end Sony NW-ZX100. Foto: Geir Gråbein Nordby

 

Bedst mulig lyd

Med de separate musikafspillere kan producenterne fokusere al deres energi på at få den bedst mulige lyd. Alt fra digitalkonverteren til forstærkertrinnet er udvalgt og fintunet til at give den bedst mulige lyd i den anden ende. Brugerfladen kan også tilpasses specielt til lyd, selv om nogle musikafspillere paradoksalt nok er lidt dårligere end mobilen på dette område!

 

Sony NW-ZX100 og Pioneer XDP-100R er omtrent lige tykke. Men Sony-afspilleren er smallere og har afrundede kanter. Foto: Geir Gråbein Nordby
Sony NW-ZX100 og Pioneer XDP-100R er omtrent lige tykke. Men Sony-afspilleren er smallere og har afrundede kanter. Foto: Geir Gråbein Nordby

To løsninger

Der er efterhånden kommet mange højopløste musikafspillere på markedet. Vi lover at teste flere i nær fremtid, bl.a. fra HiFiMan og Astell&Kern. I mellemtiden har vi set på to afspillere fra producenter med en bredere distribution, som begge forsøger at give de bedste musikoplevelser i lommen.

Læs også: Test af højopløste musikafspillere: FiiO X5 og Sony NW-ZX2

Sony NW-ZX100 er lillebror til topmodellen NW-ZX2, der til den dobbelte pris faktisk skuffede os i Lyd & Billede #6 2015. For at få prisen på ZX100 ned er storebrors Android-styresystem fjernet, og det samme er touch-skærmen. ZX100 er med andre ord en rendyrket musikafspiller, som styres med piletasterne.

Pioneer XDP-100R er noget dyrere end Sony ZX100, men billigere end ZX2, og den har både Android og touch-skærm. Praktisk og brugervenligt, men på bekostning af batterilevetiden, der er opgivet til 17 timer ved højopløst musik. Til sammenligning skulle Sony ZX2 holde i 45 timer! Pioneer har til gengæld den fordel at kunne streame musik fra tjenester som Tidal og Spotify.

Produkter i denne test

Sony Walkman NW-ZX100

Blodfattig Walkman

Sonys relancering af Walkman-konceptet betyder sød og luftig musik, men vi savner noget punch.

Musikken får godt med luft. Den handy størrelse passer fint i lommen, og den ligger godt i hånden. Solidt kvalitetsindtryk! Lagerpladsen er fremragende, og batterilevetiden imponerer.
Udgangsniveauet er ikke højt nok til tungtdrevne hovedtelefoner, og dermed går noget af pointen med sådan en afspiller fløjten. Lyden mangler generelt noget power. Ingen touch-skærm. Ikke standard USB-kabel.
Læs hele testen

Pioneer XDP-100R

Flagskib der kan alt

Med Android og touch-skærm er telefonsamtaler det eneste, en smartphone kan gøre bedre.

Android-brugere kan glæde sig over Lollipop-versionen. Den præinstallerede afspiller er fremragende, og man kan bruge streaming-tjenester. Lydkvaliteten er superb og netop kraftig nok til at drive mange hovedtelefoner. Lagerpladsen kan udvides med to microSD-kort.
Vi kunne godt have tænkt os et højere udgangsniveau, så den også kunne trække tungtdrevne studiehovedtelefoner. Designet er kantet, og afspilleren er lidt stor.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top