Search
Generic filters

: Denon DNP-730AE

Billig indgangsbillet

Denons netværksafspiller koster kun lidt mere end Sonos Connect og har, hvad de fleste har brug for.

Lyd & Billede mener

Understøtter hi-res filer og lyder klart, åbent og fint. Desuden er den ganske prisbillig.
Desværre evner lyden ikke at engagere os, ligesom afspilleren har få tilslutningsmuligheder (mangler USB DAC) og begrænset app-styring.
  • Tjenester: Spotify Connect
  • Indgange: USB, Ethernet, Wi-Fi (AirPlay)
  • Udgange: RCA analog, koaksial/optisk digital
  • Formater: WAV, FLAC, ALAC, AIFF, DSD
  • Styring: Fjernbetjening, iOS- og Android-app
  • Andet: App-styring af Denon-produkter
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 3299 kr

Med fuld understøttelse af højopløste lydfiler er den slanke Denon-afspiller et prisbilligt og fristende alternativ til Sonos. Den er ikke blandt de bedst udstyrede i testen og mangler noget, som mange efterspørger i en netværksafspiller, nemlig USB B-indgang til den bærbare.

I stedet er Denon DNP-730 snarere rettet mod dem, der vil gøre det enkelt og bare streame musik trådløst til afspilleren. Det er også let, men vi savner lidt mere fleksibel app-styring af afspilleren.

DNP-730 har – ligesom mange andre i testen – netradio og understøtter Spotify Connect. Med andre ord: Er du Spotify-bruger, kan du regne med bedre lyd, hvis du afspiller musik trådløst via Denons netværksafspiller.

Det er muligt at tilslutte mobiltelefon i USB-indgangen på fronten, men så er den selvfølgelig ikke længere trådløs.

 

App-styring

Det er med trådløs tilslutning via AirPlay og DLNA, at de fleste kommer til at bruge DNP-730 AE. Her understøtter den indbyggede (24 bit/192 kHz) digitalkonverter højopløste lydfiler som FLAC og DSD, hvilket er hele pointen med at lægge penge i en netværksafspiller til anlægget. Alternativt kan man koble den til hjemmenetværket via Ethernet-indgangen på bagsiden.

En fin detalje er muligheden for at styre visse Denon cd-afspillere og forstærkere fra app’en, men derudover er Denons smartphone-app ikke særlig godt udstyret.

annonce

Denon dnp730ae-bak
Denon DNP-730AE har kun de mest nødvendige tilslutninger. Foto: Denon

annonce

 

Lydkvalitet

Sammenlignet med Sonos Connect åbner lydbilledet sig mere op, og der er mere luft og dybde i musikken med Denon. Lyden er balanceret og behagelig, men kan opleves som lidt tynd. Den store, varme og fyldig lyd, som Marantz har, får man ikke her. Eksempelvis lyder den krævende klang i Bob Dylans vokal meget tyndt. Den mangler krop og klangfylde, men er rigtig godt fokuseret, klokkeklar og næsten poleret til perfektion. Men sjælen glimrer ved sit fravær.

Skifter vi til Aurora Aksnes, så lyder musikken vældig fint. Der er klange i rigt mål samt et luftigt og tiltalende lydbillede. Men også her mangler der lidt dynamisk kontrast og klangdybde. Alligevel kan man få meget glæde af Denon-afspilleren, der har god bas og et levende stereoperspektiv.

Der er mere liv i lydbilledet her end med Sonos’ og Definitive Technologys afspillere, som lyder fladere og mindre dynamisk end Denon DNP-730. Det er dog ikke nok til, at afspilleren når til tops. Lidt for få tilslutningsmuligheder og tam dynamik gør os ikke overbevist om, at Denons netværksafspiller er det rigtige valg for alle.

annonce
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Sonos Connect - Bedste brugervenlighed
    Amerikanske Sonos er stadig konge, når det gælder streaming og trådløse multirumssystemer, men har en hel del at indhente på lydkvaliteten.
    Cambridge CXN - Veludstyret gentleman
    Med indbygget forforstærker og mange tilslutningsmuligheder er Cambridge CXN næsten perfekt.
    Definitive Technology W Adapt - Når ikke til tops
    Afspilleren fra Definitive Technology er favorabelt prissat, men lyder middelmådigt og har visse mangler.
    Pioneer N-50A - Et frisk pust fra Pioneer
    Pioneer var længe kendt for deres geniale cd-afspillere og beviser nu, at de heller ikke har sovet i timen, når der er streaming på skemaet.
    Marantz NA6005 - Tonemesteren
    Marantz NA6005 lyder simpelthen fantastisk og hæver overliggeren for de andre afspillere i prisklassen.

    Læs også

    På udkig efter en storskærm til en fornuftig pris? Så kommer Sony XH8096 som kaldet.
    BMW i8 er ingen Tesla. Den er meget federe!
    De, der netop har bestilt funklende ny Audi e-tron uden at sætte kryds ved et Bang & Olufsen-lydanlæg, må tilgive os, når vi siger: Au, au, au!
    Yamaha viser tydeligt, hvorfor de behersker high-end bedre end de fleste, med en pladespiller, der river konventionerne ned og går sine egne veje.
    De små Klipsch-højttalere slår soundbars i forhold til spilleglæde og lydtryk og virker lige godt på tv’et som på mobilen.
    OnePlus Nord er blevet markedsført, som var mobilen ensbetydende med Jesu genkomst. Det er den ikke, men mindre kan også gøre det.
    Bose Frames holder UV-strålerne væk, samtidig med at de sender luftige musikalske toner direkte ind i dine øregange. Er det sommerens sejeste gadget?
    Vanmoof S3 og X3 er de to nyeste elcykel-modeller fra en hollandsk virksomhed, som mener, at deres smarte og internetopkoblede cykler er fremtidens mobilitet.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Thorens TD 402 DD

    Vejl.pris 5995 kr Thorens rammer ikke målet

    Technics SL-1210 MK7

    Vejl.pris 6995 kr DJ-pladespiller for musikentusiaster

    Musical Fidelity M8xi

    Vejl.pris 46995 kr Bjørnestærk og temperamentsfuld

    Hegel H390

    Vejl.pris 41995 kr Samme overlegenhed til den halve pris
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.