Spotify er nu verdens største musikstreamingtjeneste med over 600 millioner aktive brugere og omkring 250 millioner betalende abonnenter. For de fleste er Spotify blevet det naturlige sted at gå hen for at lytte til musik, og nu har lydkvaliteten også fået et længe ventet løft: Spotify Lossless er resultatet af den “Hi-Fi”-version, som vi blev lovet for mange år siden. Så spørgsmålet er, om den kan hamle op med konkurrenterne?

Smart brugergrænseflade

Brugervenligheden er utvivlsomt god. Spotify har et enormt udvalg af musik og podcasts og giver dig relevante musikanbefalinger. Smarte funktioner som AI DJ spiller mere af den musik, du kan lide. Desuden er Spotify-app’en overalt – de fleste streamingbokse/forstærkere og trådløse højttalere understøtter Spotify Connect, som gør det nemt at afspille din musik via Wi-Fi.

Faktisk er det kun lydkvaliteten, der har haltet. Mens konkurrenter som Apple Music, Tidal og Qobuz har hævet lydkvaliteten til CD- og studiemasterniveau, har Spotify holdt sig til 320 kbps Ogg Vorbis. Indtil nu, vel at mærke.

Spotify Lossless er her

Hvis du vælger et Premium-abonnement, har du nu adgang til det, Spotify kalder “lossless” eller tabsfri musikstreaming i op til 24-bit/44,1 kHz FLAC-format.

For at få adgang til den højeste lydkvalitet skal du også have en afspiller eller højttaler(e), der understøtter Spotify Connect. Det kan også være nødvendigt med en opdatering for at få adgang til Lossless-understøttelse.

I praksis viser det sig, at en stor del af kataloget er i 16-bit/44,1 kHz, og baseret på vores stikprøver virker det lidt tilfældigt, hvilke optagelser der faktisk er tilgængelige i fuld 24-bit/44,1 kHz. Så fald ikke i den fælde at tro, at alt, hvad Spotify leverer, er i 24-bit.

Lydkvaliteten i praksis

For det første er det vigtigt at erkende, at Spotify Lossless giver et mærkbart løft i forhold til tidligere niveauer. Loyale Spotify-abonnenter vil helt sikkert nyde den forbedrede lydkvalitet, især når de lytter til deres stereoanlæg derhjemme, hvor deres yndlingsmusik virkelig kan skinne.

Alligevel er det ikke nok til at matche lydkvaliteten hos de bedste konkurrenter – det er vores erfaring efter at have sammenlignet Spotify Lossless direkte med Apple Music, Tidal og Qobuz.

Med Fleetwood Macs Dreams fra albummet Rumours (2004 remaster) får vi et godt førstehåndsindtryk af, hvad Lossless kan gøre. Selv om dette album kun findes i 16 bit/44,1 kHz-kvalitet, får vi her serveret et stort og detaljeret lydbillede med masser af “luft” mellem instrumenterne, hvilket vi ikke oplever med 320 kbps-versionen.

Samtidig bemærker vi, at vokalisterne fra 1977 lyder lidt slanke og skarpe, og bækkenerne har en lidt ørevenlig klang. Desuden er bassen ret monoton, og der er ingen klar skelnen mellem trommer og guitar.

Til sammenligning har Apple, Tidal og Qobuz en 24-bit/2001-remaster af samme album, og denne optagelse har betydeligt mere dybde og substans. Her kommer guitarerne til live, vokalen får mere krop, mens bassen sitrer fast og præcist.

“Wow, sikke en forskel i dynamik!” udbryder Geir, og resten af lyttepanelet er enige.

Vi spoler frem til 2025, og øverst på listen står Alex Warren med sangen Eternity. Man skulle tro, at Spotify kunne hoste en 24-bit version her. Men det er stadig kun 16 bit, og desværre er dynamikken også her ret flad.

“Det bliver simpelthen anstrengende at høre på,” siger Audun.

Til sammenligning lyder Apple-, Tidal- og Qobuz-trioen meget klarere, med mere dynamisk kontrast og endnu mere fyldige brysttoner i stemmen. Alex Warren-fans fortjener at høre denne version på et godt anlæg!

Det lykkedes os også at grave noget ægte 24 bit/44,1 kHz-indhold frem, herunder Blackest Eyes fra det britiske band Porcupine Tree. Her lyder Spotify respektabelt med et stort og detaljeret lydbillede fra top til bund, men stadig ikke så nuanceret som konkurrenterne.

“Slagtøjet smælder ikke rigtig, og lydbilledet mangler det tryk, vi hører fra konkurrenterne,” siger Lasse. – “Både Apple og Tidal har en mere livlig bas.”

En anden 24-bit optagelse, som lød godt, var Frank Oceans Pink+White, en sjov popsang med lilletromme, bas og vokal. Desuden fandt vi den norske Espen Eriksen Trio tilgængelig i 24-bit. Men selv disse tilfældige prøver fra Lossless-kataloget lyder lidt “flade” i forhold til konkurrenterne.

Tidal, Apple og Spotify tilbyder meget af den samme musik i 24 bit/96kHz eller bedre, og i mange tilfælde lyder disse versioner meget bedre: Lyden har større dybde, bassen er mere livlig, og musikken har en rigere, mere dynamisk lyd. Hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet lytter til den samme master?