Search
Generic filters

Scansonic MB-1

 itemprop
Scansonic MB-1

Utroligt!

Har vi allerede fundet næste års vinder blandt overkommelige højttalere? Ja, det kræver en sensation, hvis det ikke skal ende sådan.

Lyd & Billede mener

Simpelthen fantastisk lyd for pengene. Byggekvaliteten er fremragende, og desuden er de ret lette at sætte op.
Ikke meget til den pris. Men de stiller krav til din forstærker, de vil have kvalitet!
  • 2-vejs basrefleks
  • Bånddiskant med kapton/aluminium sandwich-membran
  • 4,5" bas/mellemtone med kulfiber-membran
  • Frekvensområde 50 Hz – 40 kHz
  • Delefrekvens 3,5 kHz, 2. orden
  • Mål 17,8 x 31,2 x 28,6 cm
  • Vægt 6,1 kg
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 12000 kr

Det er kun kort tid siden, vi jublede over Raidho X-1, som er fantastiske højttalere i et lille format. Men billige, det kan man ikke kalde dem. Hvor godt kan det så blive til en tredjedel af prisen?

Jo, man tager den samme konstruktør og giver ham opgaven, så er der håb om noget virkelig godt. Michael Børresen er navnet, og højttalerne bærer også hans initialer som modelbetegnelse.

Børresen har vi allerede skrevet om i forbindelse med vores test af Radios højttalere, og han er og har været involveret i flere projekter for andre producenter. Det skyldes, at han kan sit kram, og at han har en befriende evne til at tænke ud af boksen.

Danske Dantax er parthavere i Raidho og har desuden et brand, der hedder Scansonic. Dette mærke arbejder først og fremmest med import af elektronikprodukter af den billigere slags, som dog ofte er af overraskende god kvalitet. Da de ville have en højttalerlinje, var det derfor nærliggende at henvende sig til en intern specialist – Michael Børresen.

Kulfiber her og der
Vi skal se på den mindste model i Scansonics topserie, der er tovejs mini-monitor stativhøjttalere, som har fået navnet MB-1. Målet var at bygge nogle højtydende små stativhøjttalere, der også var både elegante og let placerede. Derfor vender basporten fremad, da det betyder, at højttalerne kan stilles tættere på bagvæggen.

Som sædvanlig, når Michael Børresen er involveret, anvendes der bånddiskant. Det er ikke Børresens egen, men han har næse for, hvordan en god bånddiskant-højttaler skal lyde, og har fundet et element, der går retning af hans eget lydideal. Bas/mellemtone-elementet på 4,5 tommer har en stiv membran i kulfiber, helt på linje med de membraner, der sidder i Raidhos højttalere.

MB-1 har et flot afrundet kabinet med en kulfiberplade på toppen, der både ser fræk og eksklusiv ud. Desuden bidrager den, sammen med solid indre forstærkning, til at gøre kabinettet dødt. På bagsiden sidder et par fremragende terminaler, og ligesom på Raidho C og D er de placeret vertikalt i stedet for horisontalt.

annonce

Der er endda udviklet et særligt stativ med justérbare aluminiumfødder, men højttalerne passer også til Raidho X-1’s stativ. Det er sidstnævnte, vi har benyttet i testen. På deres egne og X-1’s stativer står højttalerne en smule bagudlænet, og stativerne er temmelig besværlige at montere. Det ikke er ligefrem plug-and-play …

annonce

MB1_04

De fremragende terminaler sidder vertikalt, præcis som på stativhøjttalerne Raidho C og D.

Raidho-dna
Første gang jeg hørte Scansonic MB-1, tabte jeg kæben – bogstavelig talt. Det var på München-messen, og jeg er sikker på, at mange producenter af meget dyrere højttalere, som hørte de små vidundere, forlod Raidho-rummet – for det var dér, højttalerne blev vist frem – med en bekymret panderynken. Det var et meget stort rum, men de små højttalere præsterede på et niveau, som højttalere til 10.000-15.000 kroner pr. definition ikke burde kunne. De var simpelthen en af messens største overraskelser.

Derfor har jeg med spænding set frem til at få dem til test. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme: Resultatet er mere end spændende.

annonce

Det er ikke svært at sætte MB-1 op og få et godt resultat, men med lidt ekstra trimning kan man komme et godt stykke længere. De lyder meget som Raidho. Det er ikke så underligt, men det er lykkedes at klemme en masse af Raidhos dna ind i MB-1. En masse!

Der er ganske vist (endnu) mere opløsning, musikalitet og raffinement i de små Raidho X-1, ingen tvivl om det, men til en tredjedel af prisen er MB-1 nået et meget langt stykke af vejen. Og X-1 er fantastiske højttalere, som man sætter mere og mere pris på, jo mere man hører dem.

Det samme gælder MB-1; de er vindere fra starten, men vinder endnu mere i længden. Lyden er organisk på den mest musikalske måde, lydbilledet er af Raidho-format (altså stort!), og der er masser af detaljer og opløsning. Så kan vi tale lidt om bassen, der både er fast og potent på en næsten naturstridig måde – bas-elementet er trods alt kun på 4,5 tommer. Det her er virkelig godt til prisen!

MB1_01

Bedre med en bedre forstærker
MB-1 fik både lov til at spille sammen med en hybridforstærker fra Vincent i samme prisklasse som højttalerne selv og med min standard testforstærker, Devialet 200. Og de kunne klart at påvise, at der er forskel på forstærkerne. Det gik fremragende med dem begge, men MB-1 kunne ikke helt udnytte det langt større potentiale i Devialet.

Ikke helt, skriver jeg, men de kom stadig overraskende langt i forsøget. F.eks. viser deres “halvbrødre” Raidho X-1, at det er muligt at komme (endnu) længere.

Med Vincent blev lyden en smule varm, uden at det blev for meget. MB-1 gav et lidt højere detaljeringsniveau end andre, prismæssigt sammenlignelige højttalere, som jeg prøvede sammen med forstærkeren. Jeg forsøgte mig også med en PowerDAC til omkring 5.000 kroner og en streamer som kilde. Her kunne det tydeligt høres, at det var forstærkeren, der satte grænser for den lydkvalitet, vi fik.

I og for sig ikke et dårligt resultat, men her er vi helt klart i underkanten af, hvad højttalerne egentlig bryder sig om. Med en forstærker af bedre kvalitet blomstrer MB-1 op og giver et meget mere musikalsk resultat.

Konklusion
Har jeg hørt bedre højttalere end Scansonic MB-1 til denne pris? Nej. Kunne jeg tænke mig et par MB-1? Ja. Det her er noget, du absolut må tjekke ud, hvis du er på jagt efter nogle virkelig gode stativhøjttalere, hvor prisen ikke er skyhøj. Her får man et lydbillede, som man instinktivt kan lide, og det føles bare sååå rigtigt det hele. Stor applaus til MB-1!

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.


    Subscribe
    Notify of
    1 Comment
    oldest
    newest most voted
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til Scansonic MB-1

     data-srcset

    Forfører øjne og ører

    Sonus faber Minima Amator II lyder, som de ser ud: Grænseløst smukt.

    (Foto: DALI)

    Genfødte kæmpedræbere

    DALI har givet en af sine mest elskede modeller en kærlig opdatering. Resultatet er nærmest magisk.

     data-srcset

    Ny referencehøjttaler

    Tak for kaffe! Dynaudios Confidence-højttalere er usædvanlig vellykkede – og vellydende.

     data-srcset

    Kompromisløs kompakthøjttaler

    Disse højttalere er i en klasse for sig, godt ­hjulpet af en løsning, der er lige så smart, som den er enkel.

     data-srcset

    Højttaler i himmelklassen

    Danske Audiovector har kastet deres kærlighed på løbende opgraderinger. Vi kan dog ikke tro andet, end at deres high-end 3-serie nu har nået sit klimaks.

     data-srcset

    Koncertlyd i reolen

    Technics laver ikke bare en af de bedste bordhøjttalere i sin klasse, de laver to!

     data-srcset

    Videoanmeldelse: Himmelsk trådløs lyd

    Vi er blevet imponeret af trådløse højttalere før, men B&W ­Formation Duo er det første højttalerpar, der tager os til himmels.

     data-srcset

    Trådløs stereo for feinschmeckere

    Disse bittesmå trådløse højttalere lyder større, end de er, og kan være en god erstatning for stereoanlægget.

    (Foto: Producent)

    Hvorfor acceptere middelmådig lyd, bare fordi du ikke vil have store, prangende højttalere i stuen?

    (Foto: Producent)

    Argons billige minihøjttalere leger David mod Goliat med testerens stereoanlæg.