: Philips ORT7500

Dockingen er væk og erstattet af Bluetooth, så man i stedet kan streame musik trådløst til ORT7500. Der er støbt i samme ånd som den oprindelige Philetta-radio fra 1950’erne med et tiltalende retro-design omkring digitalradio og streaming.

Den docking-løse udgave har ikke helt samme kvalitetsudførelse som trækabinettet på OED7300, som vi testede for et par år siden. Men så er denne udgave også billigere, selv om Philips har beholdt den perforerede bagplade i aluminium.

Den røde lak giver indtryk af, at kabinettet er støbt i plast, og udførelsen af knapperne og betjeningspanelet over skærmen trækker kvalitetsindtrykket en tand ned sammenlignet med den tidligere udgave.

Radioen er nem at betjene, når man har fået gemt alle 30 stationer. En proces, der skal gøres manuelt, men derefter kører det også glat. Der skulle findes en app til radioen, men den var ikke klar, da testen blev lavet.

Med både FM og DAB+ radio kan man selv vælge, hvad der passer bedst. Modtagelseskvaliteten er upåklagelig, og bordradioen fanger let radiostationer på FM og DAB+ uden susen, boblen eller fald i signalstyrken. Det er jo også meningen, at den skal blive stående samme sted, så under alle omstændigheder bliver den aldrig voldsomt udfordret.

Når man bliver træt af at høre radio, kan man connecte med mobiltelefonen og bruge ORT7500 som trådløs højttaler. Bluetooth-parringen tager tre sekunder, første gang man forbinder dem, men siden finder mobilen Philips-radioen, hver gang man sætter radioens indgangsvælger på Bluetooth.

 

Ubalanceret klarhed

Ved første lytning lyder radioen klokkeklart med tydelig talegengivelse. Radioprogrammer med meget snak, f.eks. nyheder, sport og debatter, er legende lette at følge med i, fordi mellemtonen er klar og tydelig.

Men den er også tynd. Det mærkes ikke så tydeligt ved tale, men klassisk musik lyder lidt rodet med en spids gengivelse af strygere og kvindevokaler. Da der ikke er nogen tonekontroller eller equalizer, er det ikke muligt at kompensere for ubalancen i mellemtonen.

Bassen er slet ikke værst – med god kontrol, så længe man ikke spiller højt – men den har ikke samme fylde som på Audio Pro T9 eller en Revo-radio. Den tynde mellemtone betyder også, at diskanten kan lyde spidst. På jazz og gamle soul-indspilninger er det ikke så markant, men vil man spille klaverkoncerter eller Avicii lidt højt en fredag aften, bliver lydbilledet skingrende skarpt.

Med rigtig god radiomodtagelse er Philips-radioen et godt køb, men den falder lidt igennem på musik. Især når den skal agere streaming-højttaler for smartphone eller tablet.

Prøv, før du køber.